Religionskritik kan afsløre troens klichéer

En kristendom uden religionskritik ender med at blive utroværdig, sentimental og fyldt med floskler og almindeligt sludder, mener teologiprofessor Jens Glebe-Møller

-- Hvis ikke man er kritisk over for sin egen religion, kommer fordommene i ens religiøse tradition til at leve videre, siger Jens Glebe-Møller.  -- Foto: Scanpix.
-- Hvis ikke man er kritisk over for sin egen religion, kommer fordommene i ens religiøse tradition til at leve videre, siger Jens Glebe-Møller. -- Foto: Scanpix.

Uden religionskritik er kristendommen og alle andre religioner prisgivet fanatisme, foragt for anderledes tænkende og almindeligt, sentimentalt sludder. Offentlige debatter om emner som dommedag og homoseksuelles rettigheder udstiller jævnligt synspunkter, der viser, hvor afsporet kristendommen kan blive, hvis den ignorerer religionskritikken.

Det mener Jens Glebe-Møller, dr.theol. og professor emeritus ved Københavns Universitet, der i næste uge skal tale på en konference om moderne religionskritik. Som præstesøn og teolog har han hele livet været optaget af religionskritikkens betydning for den kristne tro og tænkning.

Hvorfor har du som teolog beskæftiget dig med religionskritik?

– For mig har det altid været vigtigt at undersøge, hvad det er, folk kritiserer ved religionen. Både for at kunne imødegå kritikken, men også for at finde ud af, hvor der kunne være fejl i den verden, jeg som præstesøn er vokset op med.

Hvad betyder religionskritikken for kristendommen?

– Det er vigtigt, at kristendommen prøver sit grundlag af og lader sig udfordre af kritikere både udefra og indefra for at forsøge at finde ud af, hvad der findes i denne religion, som ikke holder stand mere. Hvordan kan den for eksempel misbruges, og hvordan er den blevet misbrugt?

– Religionskritikken fra oplysningstiden og fremefter har sagt, at vores rettesnor må være fornuften, og sådan må det også være i dag. Derfor må vi med religionskritikken tage afstand fra fanatisme og forfølgelse af anderledes troende som for eksempel de homoseksuelle på Færøerne. Det må den kristne religion tage højde for, finde sig i og leve med. Hvis den overtræder de grænser, så er den på vildspor.

Hvorfor skal kristendommen tage hensyn til det?

– Den religionskritik, som ved noget om kristendommen, kan være i stand til at se skarpere end de kristne selv, hvor der er udskridninger og modsigelser i det, de kristne gør. Hvis du befinder dig inden for den kristne tro, så bruger du en masse ord og begreber, som du ikke tænker over, fordi de er så vante for dig. Udefra kan man lettere afsløre klichéerne.

Kan du give et eksempel på det?

– I nogle salmer kan der for eksempel tales sødladent om Gud med fraser og floskler, som religionskritikken kan være med til at rydde ud i. Den kan også sætte fingeren på præsident George W. Bushs brug af religion eller den generelle sammenkædning af kristendom, økonomi og politik i USA. I Danmark var nogle af de gamle tidehvervsfolk eksempler på skarpe religionskritikere indefra.

Hvorfor er det så vigtigt, at kristne er kritiske over for deres egen religion?

– Hvis ikke man er kritisk over for sin egen religion, kommer fordommene i ens religiøse tradition til at leve videre, og så gør man til syvende og sidst religionen utroværdig. Dobbeltheden af det bibelske og det græske i de kristne rødder betyder, at vi i vores tradition har en respekt for fornuften, som vi er forpligtet på at bruge. Folk må gerne kunne se, at her bliver der tænkt kritisk over tingene. Hvis du ikke har selvkritisk holdning, så bliver din tro til en ureflekteret, dum tro.

Hvad er forskellen på at være ateist og religionskritisk kristen?

– Ateisten siger, at der ikke er nogen gud. Den kristne, som er religionskritisk, vil ikke sige det på den måde. Han har et andet udgangspunkt: Der er ingen mand med langt skæg, men der findes noget, som er større end os, og som vi ikke kan hamle op med.

Er der en særlig udfordring fra moderne religionskritik?

– Som jeg ser det, er religionskritikken i princippet den samme nu som før. Det gælder om at skrælle religiøs fanatisme og sludder og forfølgelse af og foragt for anderledes tænkende væk.

Burde kristne i dag være mere kritiske over for kristendommen?

– Der er steder, hvor religionskritikken ikke har det for godt, men generelt har den det nok bedre, end den havde for 100 år siden.

Jens Glebe-Møller er dr. theol. og professor emeritus ved Københavns Universitet

Religionskritik i avisen

I anledning af konferencen på Københavns Universitet sætter vi fokus på religionskritik. Læs indlæg fra konferencen og deltag i debatten om religionskritik på

religion.dk