I denne måned kan vi fejre 10-års fødselsdag for FN’s Handicapkonvention. Den 13. december 2006 vedtog FN’s medlemsstater nemlig konventionen om rettigheder for personer med handicap. Konventionen skrev sig ind i historien som den niende i rækken af FN’s menneskerettighedskonventioner. Men også som den hurtigst vedtagne – blot fem år tog det fra, at beslutningen blev taget om at indlede arbejdet, til, at den blev vedtaget. Processen var heldigvis præget af samhørighed og opbakning til projektet.
Det var den dygtige FN-ambassadør fra New Zealand Don Mackays snilde og store diplomatiske evner, der skabte fremdrift og enighed om konventionsteksten. Men også tidligere formand for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen (dengang PTU) nu afdøde landsdommer Holger Kallehauge spillede en central rolle med sin skarpe analytiske og juridiske kunnen. Vi kan med stolthed og uden overdrivelse sige, at Kallehauge var en af fædrene til konventionen.
Danmark var blandt de første til at underskrive konventionen ved en åbningsceremoni den 30. marts 2007. Siden har Danmark ratificeret – bekræftet – konventionen den 13. juli 2009, hvorefter den trådte i kraft for Danmarks vedkommende 23. august samme år. Lidt tid skulle der desværre gå, men så ratificerede Danmark også den valgfri tillægsprotokol til konventionen, der trådte i kraft i Danmark den 23. september 2014.
Med tillægsprotokollen har danskerne naturligt fået mulighed for at klage til FN’s Handicapkomité over påståede overtrædelser af handicapkonventionen.
Det enkelte land er forpligtet til jævnligt at lade sin gennemførelse og opfyldelse af konventionen pådømme af handicapkomitéen. Første gang, Danmark blev eksamineret, var i slutningen af september 2014.
Efterfølgende udarbejdede komitéen en række anbefalinger til Danmark til at styrke overholdelsen af konventionen. Anbefalinger, der lå tæt op ad skyggerapportens kritikpunkter. En af disse anbefalinger var at indføre et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap.
I dag er handicappede kun beskyttede mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er således muligt i dag at afvise en boligsøgende eller en diskoteksgæst i kørestol med den blotte begrundelse, at de har et handicap. Det er ikke rimeligt, og derfor er der et åbenlyst behov for at udvide beskyttelsen til at omfatte alle samfundsområder.
I UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen er vi stærkt opsatte på at få indført det generelle diskriminationsforbud. Men lige så vigtigt er det, at det løfte, Danmark afgav ved underskrivelsen i 2007, om fra da af at leve op til konventionens ånd og bogstav, det holdes. Vi fik konventionen i en opgangstid, men konventioner er universelle og tidløse. Det samme er rettigheder. Det er derfor bekymrende, når vi oplever forringelser på handicapområdet, som giver anledning til at betvivle, om beslutningstagerne på lokalt og nationalt niveau stadig ønsker at leve op til det løfte, de afgav dengang.
Så lad os i anledning af handicapkonventionens første 10-års fødselsdag love hinanden, at vi vil fejre mange flere heraf. Fordi mennesker med handicap er mennesker som alle andre og med samme behov for og ret til at deltage i samfundet. Det er handicapkonventionen udtryk for. Og det fortjener den og mennesker med handicap at blive respekteret for.
Janus Tarp er formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen.