Jan Lindhardt kender retorikkens kneb. Bliver han holdt til ansvar for uholdbare påstande, glider han glat udenom og gentager bare påstandene i en lidt anden version. Han kender effekten: Gentager man noget tit nok, ender det med at være "sandt".
Lindhardt er i flere indlæg blevet holdt til ansvar for sin mildt sagt besynderlige personalepolitik med nedladende bemærkninger om præster, som endog (mirakuløst nok) findes i hans eget stift. Jeg forsøgte selv at gøre ham det begribeligt, at det er rent vrøvl, når han bliver ved med at hævde, at præster, der ikke vier fraskilte, maler sig selv op i et hjørne uden kontakt med det brede sogn og uden mulighed for at døbe og konfirmere børn af gengifte. Og at menighedsrådene og ansøgeren i øvrigt er ladt i stikken, når Lindhardt på forhånd gør dette spørgsmål til et kardinalpunkt ved valget af ny præst.
I sit svar nøjes Lindhardt med at variere en påstand fra tidligere: i sjællandske sogne bryder man sig ikke om at "eksportere en stor del af brudeparrene ud af sognet". Jamen det er da også en væsentlig grund til de hyppige motorvejskøer herovre – det skyldes de mange brudepar, der er på vej til andre sogne. (Lindhardt ved lige så godt som alle andre, at selv de steder, hvor præsten afviser at gengifte, må præsten finde sig i, at kirken står til rådighed for sognets beboere med en anden præst – i de årligt yderst få tilfælde, det drejer sig om).
Og så strammer Lindhardt retorikken: Kandidaten burde allerede i ansøgningen nævne sin holdning til vielse af fraskilte. Hvad så med de menighedsråd, hvor man er meget mere optaget af, hvad kandidaten f.eks. mener om de enkelte led i Trosbekendelsen – tror kandidaten på Gud eller på "gud", tror han på opstandelsen eller på "opstandelse", tror han på jomfrufødslen, på Jesu genkomst til evig dom eller evig frelse, på kødets opstandelse og det evige liv.
Og hvad om menighedsrådet helst ikke vil have en præst, der vil velsigne homoseksuelle, måske ligefrem ikke engang ønsker en præst, der vier fraskilte? Synes Lindhardt også, det skulle stå i ansøgningen til hjælp for menighedsrådene?
Nå ja, det sidste kan selvfølgelig siges at være tilfældet. Jeg har bare en svag mistanke om, at det ikke var med tanke på at hjælpe de menighedsråd, der ikke ønsker en præst, der vier fraskilte. De vil nok snarere blive talt til rette af deres biskop, ligesom andre menighedsråd på Sjælland er blevet det, da de var en smule for tæt på at fatte sympati for en ansøger, som ikke viede fraskilte. De kom snart på andre tanker, da Lindhardt fik dem belært om, at sådan en præst maler sig selv op i et... Nå nej, den har vi hørt. Og hører den vel snart igen.
Henrik Højlund,
sognepræst i Løsning-Korning,