I et indlæg i Kristeligt Dagblad den 30. januar skriver tidligere folketingsmedlem og minister Birthe Rønn Hornbech (V), at ”det virker, som om Dansk Røde Kors ikke har fattet, at religionsfrihed også gælder asylsøgere”, og i overskriften antydes det ligefrem, at Røde Kors skulle være blevet ”religionsfjendsk”.
Det har intet på sig. Og det tyder desværre på, at kritikken bunder i nogle ærgerlige misforståelser, som vi selvfølgelig gerne vil gøre vores til at rette op på.
På de centre, som Røde Kors driver, er det helt fundamentalt vigtigt, at alle beboeres religiøse baggrunde respekteres. Vi deler nemlig opfattelsen af, at religion er en vigtig bestanddel af mange menneskers liv, og vi vil gøre, hvad vi kan for at formidle kontakt til alle religiøse samfund.
Vi har et rigtig godt samarbejde med de lokale præster mange af de steder, hvor vi har centre. Folkekirkens mellemkirkelige Råd kontaktede os sidste år, og de har iværksat en landsdækkende indsats med at opfordre præster til at tage kontakt til vores centre, og de bliver taget godt imod.
Beboerne er velkomne til at have en præst på besøg som privat gæst. Vi hænger desuden opslag op fra alle, der henvender sig, om gudstjenester og andre religiøse arrangementer. Dem kan beboerne så se på centrenes meget læste informationstavler. Flere steder arrangeres der også transport til de arrangementer, de gerne vil deltage i.
Det skal samtidig siges, at der på Røde Kors' centre bor mennesker med mange forskellige religioner, og at der er mange hensyn, der skal tages, i forhold til at et asylcenter er folks ”hjem”, hvor der også er et behov for fred og ro.
Det skal med andre ord være den enkelte beboers eget valg, hvordan han eller hun vil praktisere sin tro. For at sikre, at der er plads til alle, foregår den religiøse praksis for eksempel ikke i centrenes fælles arealer.
Rettesnoren for vores daglige arbejde er Røde Kors-principperne om upartiskhed og neutralitet. Og måske er det hér, der nogle gange opstår misforståelser i forhold til fortolkningen. Men det betyder egentlig bare, at vi yder hjælp til alle uden hensyn til nationalitet, race, religion eller politiske holdninger, og at vi skal nyde alles tillid og ikke tage parti.
Især det sidste betyder, at vi ikke umiddelbart kan give grønt lys for religiøs udbredelse på fællesarealerne i vores centre. Hvis vi for eksempel giver plads til forkyndelse af én religion, så skal alle andre religioner have samme mulighed, og det kan vi ikke håndtere.
Alligevel står det selvfølgelig alle beboere frit for at praktisere egen religion, fordi asylcentret er deres hjem. Men der skal være plads til alle - med gensidig respekt og uden at én religion bliver forkyndt frem for andre.
Det siger sig selv, at det kan være en svær balancegang i vores centre, hvor så mange mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde lever side om side. Og Birthe Rønn Hornbech har ret i, at der kan være stor følsomhed, i forhold til om man netop er flygtet på grund af mangel på religiøs frihed i hjemlandet.
I efteråret gennemførte vi en brugertilfredshedsundersøgelse, hvor vi blandt andet spurgte beboere med forskellige religiøse baggrunde om, hvordan de oplever tryghed og respekt på vores centre, og så vel kristne som muslimer svarede, at de oplevede en høj grad af begge dele.
Der er ingen tvivl om, at det er et emne, der kalder på særlig opmærksomhed, og jeg er i jævnlig dialog med Røde Kors' regionsledere for at sikre, at alle beboere selvfølgelig har mulighed for at praktisere deres religion.
Anne la Cour er asylchef i Røde Kors