Sagen om Pussy Riot handler om magten i Rusland

I midten ses Yekaterina Samutsevich - befriet medlem af Pussy Riot.
I midten ses Yekaterina Samutsevich - befriet medlem af Pussy Riot. Foto: RIA NOVOSTI ???????? Denmark.

Tre små-fjollede kvinder fra aktivistgruppen Pussy Riot laver en happening i den smukke ny-opbyggede Frelserkatedral i Moskva.

En såkaldt punkbøn under den russiske valgkamp, hvor de bad Jomfru Maria befri landet for den autoritære Vladimir Putin og den ortodokse kirkes øverste leder, patriark Kirill, fordi han uforbeholdent støtter Putin, som han har kaldt sendt fra Gud.

Resultatet kender vi. De tre kvinder har fået en dom på to år i en fangekoloni. Forleden blev dommen ændret til betinget for den ene, men det betyder ikke, at domstolene eller styrets linje er blevet mildere.

LÆS OGSÅ: Fænglset Pussy Riot-medlem løslades

Og det handler ikke om tre kvinders utilbørlige optræden i en kirke. Tværtimod er der tale om en langsigtet kampagne imod det, som Putins styre fygter mest et folkeligt oprør i stil med blomsterrevolutionerne i Ukraine og Georgien. Og styret bruger alle midler, inklusive den ortodokse kirke.

Kirken har under både Jeltsin, Putin og Medvedev fået en mere og mere fremtrædende rolle. Men prisen har, som i sovjettiden og under tsarerne, været loyalitet over for myndighederne. Og den pris har kirken gerne betalt.

Den aktuelle sag har fået den ultranationalistiske og rabiate del af den ortodokse kirke til at føre sig frem med voldsom kraft. Den kendte og berygtede præst Sergij Rybko, som har ansvaret for en række kirker i Moskva, sagde forleden til det ortodokse dagblad Krestovskij Most (Korsets bro), at han velsigner fysisk vold i forsvaret for helligdommene. Samtidig velsignede han dommen og statens holdning i sagen.

DOMMEN MOD Pussy Riot handler imidlertid ikke om kirken. Sagen handler om magten i Rusland.

Putins Kreml, regeringen og magteliten ser sig midt i en nådesløs kamp mod in-terne og eksterne modstandere. Putins første regeringsperiode bød på talrige stramninger over for oppositionen, ytrings- og forsamlingsfriheden og de demokratiske valg. Hans nuværende periode har allerede vist en næsten paranoid angst for en orange revolution med støtte fra udlandet. Især USA.

I den første periode forbød Putin engelske kulturinstitutioners virke i landet. Siden valget i marts har Rusland nu forbudt amerikanske kulturinstitutioners virke og indført en lov, som gør russiske ngoer, der modtager støtte fra udlandet, til udenlandske agenter.

Koldkrigstankegangen om, at Vesten med USA i spidsen er fjenden, der ønsker at vælte styret i Rusland, er tydelig. Frygten for vestlig indblanding i interne russiske forhold har taget magten over den ellers så pragmatisk-forretningsmæssige tilgang hos Putin. Han har aldrig lagt skjul på, at han mener, at Vesten stod bag både Sovjetunionens sammenbrud, som han har kaldt det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe, og de demokratiske omvæltninger i Ukraine, Georgien og Serbien. Det samme gælder det arabiske forår, som i Kreml også ses som USAs forsøg på at udvide sin indflydelse på bekostning af blandt andet Rusland.

Pussy Riot betyder i det spil ikke meget, men er blot Kremls forsøg på at afskrække både demonstranter og de advokater, som vover at forsvare dem.

MEN DEN HÅRDE LINJE har en bagside, som Kreml undervurderer. De russiske netmedier bugner af protester og fordømmelser. Nok er mange mennesker imod Pussy Riots happening, omend den var fuldstændig ikkevoldelig, og nok har mange mennesker kun skuldertræk tilovers for dommen over kvinderne, men dommen er guf for oppositionen.

Oppositionen demonstrerede under og op til valgkampen, at den faktisk kan mobilisere hundredtusinder af folk på gaderne i protest imod Putins styre. Protesterne har siden det åbenlyst svindlede præsidentvalg ligget lidt i dvale, dels fordi Putin trods alt stadig er en populær figur i kraft af sin stabiliserende funktion, dels fordi han øjeblikkeligt efter valget strammede grebet og indførte strikse regler og strenge straffe for oppositionsvirke.

Som min gamle ven Marina Kudimova, digter, publicist og tidligere aktiv politiker, for nylig sagde til mig:

De tre tøsers handling betød intet, hverken for kirken eller staten eller os troende. Det var bare noget fjolleri, som, da en flok piger på Cypern i en støttedemonstration gentog det, udløste to dages samfundstjeneste i stedet for to års fængsel. Men sagen er, at de russiske myndigheder er skrækslagne for enhver form for opposition både internt og eksternt.

En af Ruslands bedst kendte oppositionspolitikere Aleksej Navalnyj skrev forleden, at der er god grund til denne frygt:

Putin tager fejl i alt: Hans nye love er ikke andet end en karikatur på et diktatorisk regime, tomme løfter, en absurd forfølgelse af uskadelige piger fra Pussy Riot. Mens alt dette sker, så er økonomien i opløsning, og befolkningen begynder at opleve frygt. Nedturen er begyndt, og den kan Putin ikke redde sig fra, selvom han så flyver med en deltaplan for at redde en truet fugleart.