KRISTELIGT DAGBLAD har igennem længere tid haft spørgsmålet om salmer i danskundervisningen på dagsordenen.
På lederplan hedder det den 6. september: Salmer er ikke en obligatorisk del af undervisningen i gymnasiet længere, og det er efterhånden kun få steder, at man har morgensang i folkeskolerne. Man er med andre ord i hastig færd med at bortkaste en mangeårig tradition for at holde den på verdensplan unikke danske salmeskat ved lige.
Baggrunden er korrekt nok, at salmer ikke er obligatorisk stof på stx, og hf. Ved en læreplansrevision i 2010 var opgaven at slanke de læreplaner, der sætter rammerne for undervisningen, og her pillede man blandt andet salmerne ud som obligatorisk pligtstof.
LÆS OGSÅ: Politikere: Salmer bør være del af undervisningen
Det betyder imidlertid ikke, at man ikke underviser i salmer. Langtfra. Når lederartiklen konkluderer fra, at salmer ikke er obligatoriske, til at man med andre ord er i gang med at bortkaste en lang tradition for at beskæftige sig med salmer, er der et logisk brist i argumentationen. Og som dansklærer igennem 20 år i den danske gymnasieskole oplever jeg lederartiklens konklusion som udtryk for manglende tillid til, at jeg kan varetage min opgave som dansklærer.
Som dansklærere på gymnasieniveau har vi en bred vifte af opgaver. Vi skal blandt andet undervise i skriftlighed, mundtlighed, sprog og medier, og så skal vi undervise i litteratur. Og det vil sige litteraturanalyse, litteraturteori og litteraturhistorie. Denne opgave indebærer blandt andet, at vi søger at bibringe elever og kursister en almen dannelse.
Jeg ved med sikkerhed, at det er en opgave, dansklærerne tager meget alvorligt og gør meget ud af. Og når man beskæftiger sig med dansk litteraturhistorie og sprogets udvikling, er det for mange uundgåeligt, at man læser Kingo og Brorson. Det gør man, fordi de er højdepunkter i litteraturhistorien, og helt enkelt fordi de har skrevet særdeles gode tekster. I de 20 år, jeg har undervist i dansk på gymnasieniveau, har jeg ikke haft et eneste hold, uden at vi har læst tekster af de nævnte digtere.
De viser, hvad det danske sprog kan, når det virkeligt får lov til at udfolde sig. Og de er herlige at undervise i. Med andre ord: Der er ikke det problem med hensyn til at læse salmer, som lederartiklen forsøger at gøre sig til talsmand for.
I en temaartikel om emnet citeres jeg for, at der ikke er overblik over, hvem der i gymnasiesammenhæng har læst salmer. Et sådant overblik havde man tidligere i pensumopgivelser. Men det forsvandt med reformen 2005. I det interview, der lå til grund for min udtalelse, sagde jeg imidlertid også, at der sandsynligvis læses salmer langt de fleste steder i gymnasiet. Det citeres jeg imidlertid ikke for. Og det undrer jeg mig over. Endvidere glemmes det, at Grundtvig faktisk er obligatorisk stof på både stx og hf. Og mon ikke det betyder, at man læser en salme eller to af ham?
Claus Nielsen er formand for Dansklærerforeningen/G og lektor ved VUC & hf Nordjylland