Flygtningestrømme, tørke, krig og terror kalder på samarbejde mellem virksomheder og ngo'er

Landbrug & Fødevarer og Folkekirkens Nødhjælp har udarbejdet fælles anbefalinger til den nye danske udviklingspolitik. Ved at arbejde sammen kan vi sikre, at også de fattigste får del i de goder, som globaliseringen kaster af sig, skriver Karen Hækkerup og Birgitte Qvist-Møller

"Udviklingsorganisationer bidrager til udviklingen af de fattigste lokalsamfund, så de kobles på væksttoget og en dag kan blive lukrative for virksomheder at handle med. Til gavn for både de fattigste og erhvervslivet," skriver Karen Hækkerup og Birgitte Qvist-Sørensen. Arkivfotos.
"Udviklingsorganisationer bidrager til udviklingen af de fattigste lokalsamfund, så de kobles på væksttoget og en dag kan blive lukrative for virksomheder at handle med. Til gavn for både de fattigste og erhvervslivet," skriver Karen Hækkerup og Birgitte Qvist-Sørensen. Arkivfotos. .

Verden er rykket tættere på, siger man. Hvis man er i tvivl, skal man bare tænke på, hvordan et slagtesvin fra en dansk gård i løbet af få uger bliver til en udsøgt vare i en frysedisk i et af de dyrere kinesiske supermarkeder. Eller hvordan unge med en it-uddannelse i Nairobi takket være gode internetforbindelser kan arbejde som freelanceudviklere for softwarefirmaer i USA, Europa eller Asien.

Ud over de åbenlyse fordele for virksomheder, medarbejdere, forbrugere og investorer fører globaliseringen også en række udfordringer med sig af den komplekse slags. Eksempelvis kan øget immigration fra lande syd for Sahara i nogle tilfælde være en trussel mod freden og stabiliteten, ikke bare i Afrika, men også i Europa. Lysten til at emigrere er skabt af en grundlæggende mangel på muligheder for en hel ungdomsgeneration og drømmen om et bedre liv.

Hvis vi skal løse den slags udfordringer, er det helt nødvendigt, at virksomheder og ngo’er arbejder sammen. Derfor har Landbrug & Fødevarer og Folkekirkens Nødhjælp udarbejdet fælles anbefalinger til den nye danske udviklingspolitik. Ved at arbejde sammen kan vi sikre, at alle mennesker, også de fattigste, får del i de goder, som globaliseringen kaster af sig. I sidste ende vil det være til gavn for alle.

Når mennesker løftes ud af ekstrem fattigdom og lande stabiliseres, gavner det nemlig ikke kun befolkningerne, men også danske virksomheder. Det har vi eksempelvis set i Myanmar, hvor der gennem 40 år stort set ikke var nogen kommerciel aktivitet. Til gengæld var danske civilsamfundsorganisationer til stede og arbejdede med menneskerettigheder, landbrugsudvikling og nødhjælp til ofrene for militærdiktaturet.

I takt med at landet har åbnet sig for omverdenen og er blevet mere politisk stabilt, er det blevet interessant som marked for danske virksomheder. Da Myanmar åbnede for udenlandske investeringer, havnede udviklingsarbejderne i den uvante situation, at de skulle hjælpe med at tage imod handelsdelegationer. For det var ngo’erne, der besad størst viden om landet.

Mange af de lande, der tidligere blev betragtet som udviklingslande, har ligesom Myanmar imponerende vækstrater målt med vestlig målestok og er interessante for danske virksomheder. Men der er fortsat over 800 millioner mennesker, der er ekstremt fattige. Mange af dem lever i Afrika syd for Sahara.

Det er ofte de samme mennesker, som nægtes basale rettigheder. Disse mennesker får ikke gavn af væksten i deres hjemlandes økonomier og er ikke kommercielt interessante for virksomheder. Men det kan de blive, hvis vi sammen formår at hjælpe dem ud af fattigdommen. Det har vi en fælles forpligtelse til at gøre.

Her spiller udviklingsorganisationer en afgørende rolle. Udviklingsorganisationer bidrager til udviklingen af de fattigste lokalsamfund, så de kobles på væksttoget og en dag kan blive lukrative for virksomheder at handle med. Til gavn for både de fattigste og erhvervslivet.

En rapport fra Mandag Morgen viser, at det ifølge 5.600 ledere er civilsamfundet og virksomhederne, der bedst kan løse de globale udfordringer, så vi når de nye verdensmål. Danske virksomheder har vist, at de er nogle af de bedste i verden til at levere løsninger, der er effektive og klimamæssigt bæredygtige. Samtidig er der stor interesse for at udforske kommercielle muligheder, der bidrager til at løse de nye verdensmål.

Et eksempel er Arla Foods Ingredients’ planer om sammen med Folkekirkens Nødhjælp at analysere det etiopiske mælkemarkeds muligheder og faldgruber. Der er et potentiale, men i dag går al for meget af de etiopiske småbønders mælk til spilde på grund af mangel på teknologi, muligheder for nedkøling og forarbejdning.

Danske mejeriproducenter har netop erfaring med at udbygge værdikæden, så mælken kommer bedst muligt fra bonde til forbruger til gavn for alle involverede parter. Hvis samarbejdet resulterer i konkrete investeringer, kan Arla Foods Ingredients i sidste ende være med til at opbygge et helt nyt marked, som den danske mejerigigant også selv kan få noget ud af.

Men de har brug for Folkekirkens Nødhjælps viden om landet og de udfordringer, der kan være i forhold til blandt andet menneskerettighederne for at være sikre på, at alt går rigtigt til.

Selvom danske virksomheder generelt er gode til at løfte deres ansvar som globale eksempler på god forretningsførelse, bæredygtighed og CSR, så kan man ikke forvente, at en lille eksportør af landbrugsmaskiner skal overtage en regerings ansvar for eksempelvis bekæmpelse af korruption.

Her har virksomheder brug for civilsamfundet, som kan være med til at holde regeringen ansvarlig for at leve op til menneskerettighederne og implementere de nye verdensmål. Samtidig har civilsamfundet brug for virksomhedernes investeringer, der er nødvendige for at skabe arbejdspladser og vækst, hvis lokalbefolkningen skal løftes ud af fattigdom. På den måde kan vi sammen løse de komplekse problemer, globaliseringen stiller os overfor.

Karen Hækkerup er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, og Birgitte Qvist-Sørensen er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp