Sammenhængskraft - kirken på landet er værd at satse på!

Der er brug for, at der knyttes tråde og etableres forbindelser på tværs af provstier og stifter, mener Birgitte Møldrup og Birgitte Stoklund Larsen

Der er særlige udfordringer ved at være kirke på landet, og der er brug for på en gang nøgtern tænkning og opfindsomme og holdbare løsninger, mener indlæggets forfattere.
Der er særlige udfordringer ved at være kirke på landet, og der er brug for på en gang nøgtern tænkning og opfindsomme og holdbare løsninger, mener indlæggets forfattere. Foto: Iris.

STATISTIK ER TIL AT BLIVE både dum og klog af. Et gennemsnitligt sogn i Danmark er på 2581 indbyggere. Gennemsnittet dækker over kæmpestore forskelle fra Vesterbro, som er landets største sogn med over 43.000 indbyggere, til Bågø med blot 25.

Det gennemsnitlige sogn findes, men det er ikke det typiske. Hvis man vil tage realistisk på folkekirken, må man se forskelligheden i øjnene. Med til forskelligheden hører, at omkring halvdelen af landets sogne har under 1000 indbyggere.

Det er altså ikke en specialitet med små sogne. Til gengæld rammes disse sogne af alt det, der i øvrigt rammer Danmark uden for storbyerne; den sidste rutebil er kørt, præsten begraver flere, end hun døber, folk flytter væk. Det betyder også noget for kirkerne i de små sogne, for gudstjenestelivet og for muligheden for at få og fastholde gode præster.

LÆS OGSÅ: Kvist: Strukturændring kan tage friheden fra præsterne

Udviklingen går ikke væk, og det hjælper ikke at fortie problematikken. Der er særlige udfordringer ved at være kirke på landet, og der er brug for på en gang nøgtern tænkning og opfindsomme og holdbare løsninger.

Det var baggrunden for, at vi for nogle år siden etablerede projektgruppen Kirken på landet i et samarbejde mellem Grundtvigsk Forum, Lolland-Falsters Stift og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster.

Gruppen består af både præster og lægfolk fra kirker på landet, og vi har taget fat på det helt grundlæggende spørgsmål om, hvorfor der skal være kirke på landet? Det skal der naturligvis, fordi der bor mennesker på landet.

DER ER MENNESKER, der har valgt landet til, fordi det giver gode muligheder for deres familier og der er mennesker, der har valgt landet til, fordi der er billige huse at leje. Nogle af dem er glade for gudstjenesten, mens der er andre, den ikke siger noget.

Betyder det så, at de ikke er egnede til folkekirken? Skal vi nytænke diakonien? Den organiserede diakoni har historisk set haft fokus på de store byer, men hvordan kan kirken være kirke også for de udsatte på landet? Findes der en grundtvigsk diakoni?

I forbindelse med projektet har vi fået udarbejdet en pilotundersøgelse om folkekirkens betydning på landet. En forsker på Aarhus Universitet har lavet en række kvalitative interview med folk i et sogn på Djursland og i et sogn på Lolland. Syv ud af otte interviewede mente, at kirken havde stor betydning for sammenhængskraften i sognene hvad det så end betyder. Det spørgsmål håber vi at kunne gå videre med, ligesom vi håber, at konferencen om Kirken på landet i Løgumkloster i disse dage kan være begyndelsen på et prioriteret arbejde i folkekirken med de udfordringer, som ligger for kirken på landet.

Det kræver vilje og det kræver økonomi. Helt oplagt ville det for eksempel være at etablere et netværk for kirker på landet, så gode erfaringer kunne smitte og nye muligheder åbne sig også på landet.

Statistiske gennemsnit gør ikke nødvendigvis én klogere på folkekirken. Der er mange forskellige kirker, og også for kirkerne på landet er der indbyrdes vidt forskellige vilkår.

Men der er brug for, at der knyttes tråde og etableres forbindelser på tværs af provstier og stifter. Folkekirken er ikke en ø i lokalsamfundet, så der er samtidig brug for også at udveksle inspiration til samspillet lokalt med foreninger og andre gode kræfter. Kirken på landet er værd at satse på.

Birgitte Møldrup er sognepræst i Kollerup-Vindelev, og Birgitte Stoklund Larsen er akademileder, Grundtvig-Akademiet. Begge er de involveret i Kirken på landet.