I Kristeligt Dagblads kronik den 12. august overvejer Thomas Reinholdt Rasmussen, om kristendommen er en ny eller en gammel sandhed, og hælder det første. Fordi Gud ”gør alting nyt”.
Noget overraskende er dog Thomas Reinholdt Rasmussens erklærede udgangspunkt, at ”sandheder opstår og forgår, og andre består”. Et udsagn, som han illustrerer med følgende eksempel: ”Det var sandt for romerne, at kejser Augustus var gud. Det er det ikke for os i dag.”
Her er relativismen da vist ført ud i det absurde. Teologer, der hævder, at kristendommen er en gammel sandhed, vil da lige præcis holde på, at kristendommen til alle tider er sand, og at guddommeliggørelse af mennesker til alle tider er løgn.
Men Thomas Reinholdt Rasmussen er måske alligevel en smule i tvivl, om kristendommens sandhed skal være ny eller også lidt gammel. Tilsyneladende ønsker han at hævde en kristendom, hvor det er mindre væsentligt, at Kristus er opstået fra de døde, og hvor det ikke handler om ”den tomme grav og de skete ting”, men derimod ”om at møde Kristus og ting, der sker”.
Men samtidig skal denne forståelse helst også være et udtryk for ”de ældste kristnes” syn, altså for så vidt dog noget af en gammel sandhed?
Selvom det vist er en overordentlig vanskelig manøvre at få de ældste kristne tekster (Paulus) til at sige, at det er mindre vigtigt, om Kristi opstandelse har fundet sted. Se eventuelt 1. Kor. 15.
Jesper Høgenhaven er professor, dr.theol.