Kristeligt Dagblads forsideartikel den 5. august modsiger totalt den virkelighed, jeg i næsten 40 år som præst og provst har oplevet. Jeg kan slet ikke genkende det billede, artiklen tegner af en hård, fordømmende kirke.
I et område som Herning Provsti, der, da jeg blev provst, var mellem landets syv største, har mine kollegaer og jeg gennem årene ofte måttet yde sjælesorg over for efterladte efter selvmord. Jeg kan slet ikke genkende den holdning, at man var bange for, at kirken skulle møde med fordømmelse.
LÆS OGSÅ: Selvmordsramte familier undgår kirken af frygt for fordømmelse
Tværtimod øves der en stor indsats af præsterne for for eksempel at gøre det klart for de pårørende, at akkurat på samme måde som enhver anden sygdom kan ende med døden, kan det også ske med en psykisk sygdom.
Det virker af artiklen, som om præsterne skulle have svært ved at få kontakt med de pårørende og derfor skal være mere opsøgende. De pårørende har jo samtale med præsten inden begravelsen. Ofte har man fået et praj af for eksempel bedemanden, og meget tit har man hørt det på anden måde. De pårørende kan også tage det op i løbet af samtalen. Sjælesorgen i forbindelse med de efterladtes sorgbearbejdelse kan ofte strække sig over lang tid også efter begravelsen. De efterladte tumler meget ofte med en unødig skyldfølelse: Hvad har jeg gjort forkert? Hvorfor har jeg ikke grebet ind?. Og så videre. Her er præstens sjælesorg særdeles vigtig. Præstens fingerspidsfornemmelse er her et vigtigt element også i begravelsestalen!
LÆS OGSÅ: Fortidens fordømmende syn på selvmord klæber til kirken
Desværre tillader tavshedspligten ikke, at jeg går så meget i detaljer, men jeg vil nævne, at selvmord kan være smitsomt. Den, der begår selvmord, kan have den tanke, at det er den bedste løsning også for de pårørende, men ofte kan et selvmord på grund af de pårørendes selvbebrejdelser føre til flere selvmord i familien, hvis ikke der bliver taget hånd om skyldfølelsen.
Jeg har engang i vort område oplevet en mand, der begik selvmord. Året efter kunne datteren ikke bære mere og fulgte faderen og året efter tog hendes kæreste sit eget liv.
Jo, vi har som kirke et vigtigt arbejde også på dette felt.
John Ørum Jørgensen, tidligere provst i Herning Provsti, Præstehaven 12 A, Gjellerup, Herning