HVORNÅR TAGER VI beslutningen om at blive far og mor? Når vi går i seng med hinanden? Eller når kvinden har valgt, at hun ikke vil have en abort? Hvis det er den sidste af de to muligheder, så har kvinden suverænt ret over, om et barn kommer til verden eller ej.
Danmarks Radio har netop sendt en kort programrække ved navn ”Ufrivillig far”, hvor tredje og sidste afsnit blev sendt den 15. februar. Her taler danske fædre ud, som føler sig uretfærdigt behandlet ved det, at de er blevet fædre under omstændigheder, de ikke er tilfredse med. Nogle føler sig decideret snydt.
Nogle af fædrene mener, at vi burde indføre juridiske aborter, sådan at mænd har en lige så lang frist som kvinderne for at beslutte, om de har lyst til, at barnet skal sættes i verden eller ej. Den 3. januar 2014 skrev Kristeligt Dagblad, at 39 procent af danskerne går ind for, at mænd skal have denne ret.
At der er etiske problematikker forbundet hermed, er vel svært at se bort fra. En abort er jo trods alt på mange måder et voldsomt indgreb: Den foregår på et meget intimt sted hos kvinden, et foster går tabt, der kan opstå komplikationer, og kvinden risikerer længerevarende gener, som for eksempel nedsat fertilitet videre i livet. Ud over de etiske problematikker kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er nogen retfærdighed i en sådan ret.
Sex er i vores kultur blevet en nydelse, og det at få børn har vi gjort til en beslutning, der som regel træffes lang tid efter første samleje. Det er et kulturelt problem. Ikke fordi undertegnede synes det, men fordi naturen er indrettet sådan.
MAN BEHØVER IKKE at være kristen eller spirituel for at kunne se, at man som mand allerede i beslutningen om, hvorvidt man vil have samleje eller ej, har taget stilling til, om man vil være far eller ej.
Når manden har fået udløsning under samleje, så har manden taget sin beslutning i naturens orden. Hvis man som mand har gjort en kvinde gravid, uden at man som mand er blevet voldtaget af kvinden, så har man frivilligt indgået et samleje, hvor konsekvensen som bekendt er, at kvinden kan blive gravid. Ingen præventionsmidler er 100 procent sikre. Vi ved, at kondomet kan være utæt eller springe. Ifølge Sexlinien er p-piller 99 procent sikre. Graviditet er altså en mulig konsekvens også ved ”sikkert” samleje.
Det er muligt, at kvinden har løjet over for manden om, hvorvidt hun bruger prævention. Men bør en mand ikke vide, at han løber en risiko ved at stole på det?
Hvis ikke han kender hende godt eller af anden grund ikke har tillid til personen, så løber han jo en ekstra stor risiko. Det kan jo være, hun lyver. Det kan det i princippet også, selvom der skulle være tillid, og det er vel en mulig konsekvens, som et voksent menneske må være bekendt med.
Hvis ikke hun lyver, er der stadig risiko for, at præventionen ikke virker. Manden må derfor se muligheden for at blive far i øjnene, hvis han vælger at indgå i samlejet.
Han har haft en chance for at bestemme, om den kvinde, han har givet sin sæd, er en, der har fortjent den.
Holder vi dette faktum op imod de etiske dilemmaer, der ligger i at give manden ret til at bestemme, om et alvorligt indgreb skal overgå en andens krop (abort hos kvinden), så er spørgsmålet, om vi er ude i noget, der er fornuftigt og retfærdigt, eller om vi er ude på et sidespor, der er muliggjort af teknologi i kombination med en kulturs forvrængede syn på sex.
Mikkel Mattsson Green, bachelor i sociologi, Nyborgvej 192, Svendborg