Sig ja-kultur kontra debatkultur

Velfærdsteknologien tager fart disse år. Men vi skal huske de etiske tænkepauser, inden den udrulles. For demokrati er sjovere end teknologi, skriver Klavs Birkholm

"De ældre og de svageste medborgere vil blive de første som robotteknologien kommer væltende ind over," skriver Klavs Birkholm, der mener, vi bør tænke os om, før vi anvender teknologien
"De ældre og de svageste medborgere vil blive de første som robotteknologien kommer væltende ind over," skriver Klavs Birkholm, der mener, vi bør tænke os om, før vi anvender teknologien. Foto: ROBERT SULLIVAN Denmark.

etisk set

DIAKONISSESTIFTELSEN på Frederiksberg holder i morgen en stor konference om velfærdsteknologi i fremtidens plejeboliger. Det er et område, hvor det er gået rasende stærkt, siden de første robotsæler for seks-syv år siden dukkede op herhjemme.

Den fortræffelige dokumentarfilmskaber Phie Ambo fik helt ret, da hun i 2007 i forbindelse med lanceringen af sin film Mechanical Love forudsagde, at de ældre og de svageste medborgere vil blive de første, som robotteknologierne kommer væltende ind over.

Det seneste skud på stammen er omsorgsrobotten telenoid en 70 centimeter høj, barnelignende robot, som kan fjernstyres af en plejer eller et familiemedlem. Plejehjemsbeboeren kan sidde med robotten på skødet, mens plejeren ved sin computer langt væk både kan tale med den ældre og styre robotten til forskellige ansigtsudtryk.

LÆS OGSÅ:
DEBAT: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Som så ofte før er det Region Syd, der har været længst fremme i skoene og testet det lille væsen på nogle sagesløse dagcenterbrugere i Svendborg. På TV 2/Fyn kan man finde et indslag, hvor en 92-årig mand har været en af de heldige, der haft besøg af robotten.

I INDSLAGET SER MAN hr. Jørgensen få et kram af telenoids små, luffelignende arme og næsten blive væltet bagover af begejstrede robotforskere og alskens hardware, mens han spagfærdigt giver udtryk for, at et besøg af det rigtige barnebarn måske nok er at foretrække for den fjernstyrede samtale og det mekaniske kram.

Filmklippet er næsten et sindbillede på, hvordan velfærdsteknologierne i øjeblikket udrulles, som det så malerisk hedder. Hver gang jeg deltager i konferencer som den i morgen, har jeg fået tildelt rollen som etisk tankestreg et øjebliks eftertænksom pause, og så haster vi videre.

Ved en konference i februar i Nordjylland måtte jeg ligefrem opleve en af talerne før mig, lederen af Aarhus Kommunes velfærdssekretariat, forkynde, at hos os har vi indført en sig ja-kultur. Det kaldte man i de kedelige, samfundskritiske år berufsverbot. Men begejstrede medarbejdere er naturligvis den bedste vej til at få positive brugerevalueringer i hus.

Jeg har ikke svært ved at begribe begejstringen. Det er både morsomt og spændende at være i selskab med den japanske robotprofessor Hiroshi Ishiguro og hans danske pendant, Henrik Hautop Lund, legerobotprofessoren.

I det hele taget er de fleste intelligente teknologier vildt fascinerende. Og så skader det jo ikke, at der også er tale om et industripolitisk satsningsområde, hvor skiftende regeringer har sørget for, at der hele tiden er penge nok både til nye projekter og til nye job.

MEN HVORFOR SÅ de etiske tænkepauser? Fordi der er noget, der er endnu sjovere end teknologi, nemlig demokrati. Sig ja-kultur kan være en god varmestue, men debatkultur er altid at foretrække.

For folkestyret er det lidt beskæmmende, at Det Etiske Råd og Ældre Sagen har været alene om at spørge, hvad der på længere sigt vil være konsekvensen af den forcerede teknologiudvikling på dette særlige område af samfundslivet.

LÆS OGSÅ:
Er de ældre prøveklude for moderne velfærdsteknologi?

En konsekvens er naturligvis, at når alle plejeboliger er udstyret med fjernstyret kommunikation, følelsesrobotter, fuldautomatiserede spisemaskiner, intelligente toiletter og digitaliserede gulvtæpper, bliver det meget lettere at styre det hele centralt, end dengang de varme hænder rodede rundt med levende mennesker.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskolefor-stander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk