kirkeligt set
Det meste af verden har i denne sommer diskuteret og kritiseret staternes overvågning af borgerne. Men midt i denne overophedede debat blev man indfanget af en overskrift, der unægtelig bevægede sig i den stik modsatte retning af resten af verden.
Overskriften i Politiken lød: Kritik: Ingen holder øje med trossamfundene i Danmark. Aha! Der er altså et område og endda inden for vort åndelige liv, som endnu ikke overvåges og kontrolleres. Det vil professor Lisbet Christoffersen gøre noget ved.
Sådan er det hver gang, der er nogen, der gør noget, vi ikke kan lide. Straks skal der skrides ind med forbud, påbud og anden regulering. Vi kan simpelthen ikke tåle, at der er et område, der ikke er kontrolleret, når det ikke er os selv. Denne gang skal det så gå ud over trossamfundene.
Jeg siger fra over for kontrol af vor religionsudøvelse, som snart er det eneste frihedsrum, der er tilbage, og jeg forudsiger, at det vil gå med en sådan kontrollovgivning som med så meget andet: Man rammer de forkerte, men får ikke ram på dem, som man ønsker at få ram på og kontrollere.
LÆS OGSÅ: Skal et samfund styres med tillid eller kontrol?
Hver eneste gang dis-kussionen om trossamfund rejses, overser man, at der slet ikke er pligt til at lade sig godkende som trossam-fund. Der er religionsfrihed i Danmark, og der er foreningsfrihed. Ethvert trossamfund, der ikke er godkendt, er bare en forening som alle andre foreninger.
Heldigvis kan vi stadig danne foreninger i Danmark uden registrering endsige godkendelse. Den frihed bør fortsat bestå, og mener man noget andet, må man gøre sig klart, at samtlige foreninger vel en halv eller en hel million skal behandles ens.
Skrider man til foreningslovgivning, skal der stilles krav om, at hver eneste forening, hvad enten det er FDF, fodboldklubben eller fluefiskerklubben, reguleres og kontrolleres. Man kan ikke lovgive udelukkende for Jehovas Vidner og en eller anden muslimsk organisation, man har set sig gal på. Det ville være diskrimination.
Jamen man kan da stille krav til godkendte trossamfund. Ja, det kan man, og det gør man allerede i dag. Men der er som nævnt ikke pligt for et trossamfund til at lade sig godkende, og hvis et trossamfund ikke har ønsket vielsesbeføjelse, er der heller ikke nogen beføjelse at inddrage og ingen vielsesmyndighed at kontrollere.
Jamen det er da for galt, at Jehovas Vidner forfølger tidligere medlemmer. Ja, det er det. Men det er der allerede lovgivet for. Efter straffeloven kan der gives tilhold, hvis medlemmer af trossamfundet chikanerer frafaldne og bliver ved med at trænge ind på dem.
Jamen det er da for galt, at muslimske trossamfund vier 14-årige. Tja, men den slags er slet ikke vielser og har ingen gyldighed. Ingen kan støtte ret på den slags ceremonier, og er der tale om ulovlig tvang, må man henvende sig til politiet, fordi der kan foreligge en overtrædelse af straffeloven.
Men det er da for galt, at trossamfundene får penge fra udlandet. Det kan man mene, men de fleste trossamfund er nu engang multinationale organisationer og skal nok vide at skjule deres pengestrømme på helt lovlig vis på samme måde som alle andre multinationale selskaber.
Jamen der er jo trossamfund, der nu selv efterlyser lovgivning. Ja, det er ubegribeligt, at man ikke er klogere. Al erfaring viser dog, at når Folketinget først har fået fingrene i et område, så holder det aldrig op med regulering og kontrol. Trossamfundene vil blive kastebolde for tilfældige politiske stemninger, agurketid eller markeringsivrige politikeres trang til at vise handlekraft. Politikerne vil elske at boltre sig på et nyt område, og konsekvensen vil aldrig være til at forudse.
Er man først én gang kommet ind under lovgivningsmagtens kvælende favntag, så kommer man aldrig ud igen. Hvor der før var et frirum, er der nu en politisk slagmark.
Frem for altid at kaste sig over den ekstreme religionsdyrkelse, som der er regler for i forvejen, ville det være nyttigt at standse op et øjeblik og tænke over, om vi virkelig skal til at overvåge og kontrollere Den norske kirke og de lutherske frimenigheder, for det bliver jo konsekvensen.