Besparelser hænger ikke sammen med behovet for nye lærere

Folkeskolen er fanget i et paradoks. På den ene side er der et stort behov for flere uddannede lærere i folkeskolen, og på den anden side spares der på læreruddannelsen, dkriver Bob Bolbro og Laust Joen Jakobsen

 Behovet for flere dygtige lærerstuderende er stort og bør stå meget højt på politikernes prioriteringsliste, skriver Bob Bolbro, folkeskolelærer, og Laust Joen Jakobsen, rektor på Professionshøjskolen UCC
Behovet for flere dygtige lærerstuderende er stort og bør stå meget højt på politikernes prioriteringsliste, skriver Bob Bolbro, folkeskolelærer, og Laust Joen Jakobsen, rektor på Professionshøjskolen UCC.

FOLKESKOLEN ER FANGET i et paradoks. På den ene side er der et stort behov for flere uddannede lærere i folkeskolen, og på den anden side spares der på læreruddannelsen, og stadig flere lærere forlader folkeskolen, blandt andet i frustration over de ændrede arbejdstidsregler.

I dag har hver syvende lærer i Danmark ikke en læreruddannelse, og det er svært at rekruttere lærere til de ledige stillinger. Regeringens uddannelsespolitik sigter på at dimensionere og tilrettelægge uddannelsesudbuddet efter arbejdsmarkedets behov. Men hvis det er politikken, må politikerne være konsekvente og understøtte lærerområdet hele vejen.

Som ny lærer i folkeskolen og som rektor for UCC, der er en af landets største udbydere af læreruddannelse, er vi begge meget optagede af at uddanne de bedste lærere til at udvikle den danske folkeskole. Vi møder på hver vores måde behovet for flere dygtige lærerstuderende og flere kompetente lærere i folkeskolerne.

I skolerne kæmper lærerne med store forandringer i hverdagen, og eleverne undervises alt for ofte af ikke læreruddannede vikarer. Det kan gå for en kort tid - men ikke, hvis vi skal skabe en folkeskole, der kan måle sig med de bedste i udlandet.

PÅ LÆRERUDDANNELSEN har man gennemført adgangsbegrænsning for at hæve det faglige niveau og styrke kvaliteten. Det er et fornuftigt tiltag, som kan være med til at forbedre folkeskolens faglige niveau og respekten for folkeskolelærerne. Men det kan i de næste år gøre det sværere at rekruttere nye lærerstuderende. Læreruddannelserne har da også oplevet et markant fald i ansøgningerne, siden adgangsbegrænsningen blev indført.

I disse år er vi i gang med at implementere en ny læreruddannelse, som er markant dyrere i drift end tidligere. Det sker samtidig med, at bevillingerne pr. studerende på læreruddannelsen er lavere end de fleste andre uddannelser, og der er ikke kommet flere bevillinger i forlængelse af reformen af læreruddannelsen.

Derfor rammer de seneste finanslovsbesparelser også læreruddannelsen ekstraordinært hårdt.

Når unge mennesker vælger uddannelse, er nogle af de vigtigste kriterier faglighed, jobsikkerhed og karrieremuligheder. Det kan de få i den danske folkeskole. Når politikerne ønsker at dimensionere uddannelser ud fra arbejdsmarkedets behov, så bør politikerne opprioritere læreruddannelsen, hvor der jo næsten er jobgaranti, og efterspørgslen væsentligt overstiger udbuddet af lærere.

Kort sagt: Behovet for flere dygtige lærerstuderende er stort og bør stå meget højt på politikernes prioriteringsliste. Der er både samfundsmæssige, faglige og uddannelsesmæssige rationaler, som peger på behovet for at tilføre flere midler til et af Danmarks vigtigste områder - folkeskolen og læreruddannelsen.

Bob Bolbro er folkeskolelærer, og Laust Joen Jakobsen er rektor på Professionshøjskolen UCC