Stender: Skal folkekirken dø – så lad den dø med værdighed og et smil om læben

Skal folkekirken dø i 2025, skal den dø med værdighed. Derfor skal kirken i en åndelig 2025-plan være enige om, at den skal være enormt stolt af sit budskab, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Illustration: Søren Mosdal
Illustration: Søren Mosdal.

I øjeblikket melder 100 om dagen sig ud af folkekirken.

Det er en lækage, som tilsyneladende ikke bekymrer folkekirken synderligt. Regeringen har med sin 2025-plan gjort årstallet 2025 til et magisk år. På det tidspunkt vil folkekirken med de nuværende udmeldelser have mistet minimum 365.000 medlemmer.

Biskopperne er forholdsvis tavse, og det virker, som om menighedsrådene kun har travlt med at holde ringmurene omkring kirkegården i superstand, som om de frygter, at de døde også vil stikke af. Nogle ser det som en positiv tendens. Folkekirken skal skrumpe sig sund, lyder det i et indlæg i Kristeligt Dagblad. Men spørgsmålet er, om det ikke går med folkekirkens skrumpen som med en person med skrumpelever. Det ender med døden.

Med folkekirkens død forsvinder også helligdagene. Kirken har været storleverandør af fritid til det danske folk. Men det ville ikke give mening at holde fri jul, påske, pinse, Kristi himmelfartsdag og store bededag, hvis over halvdelen af danskerne har tilkendegivet, at de ikke længere ønsker at støtte kristendommen. Dronningen bør i 2025 sættes trosmæssigt fri.

Hun behøver ikke mere at være medlem af folkekirken og kan enten blive muslim, der går med tørklæde, eller involveret i Ateistisk Selskab. Ligeledes vil det være naturligt, at gudstjenesten før Folketingets åbning bliver fjernet sammen med billedet i passet af den sejrende Kristus. Tilbage står Dannebrog med et hvidt kors i midten. Men hvad skal det kors blafre provokerende i vinden for, hvis flertallet af danskerne har opgivet kristendommen? Det kan, efter at en nedsat arbejdsgruppe har beskæftiget sig med det et par år, erstattes af Danmarks nationalfugl, svanen. 

Regeringen har lagt en 2025-plan. Det samme må folkekirken gøre. Det gælder om frem til 2025 at få en værdig sortie. I en tid, hvor medlemstallene rasler ned, vil mange præster og menighedsråd uden tvivl vågne op til at gøre et desperat forsøg på at vende udviklingen. Man kan frygte, at der vil blive leflet for humanismen, og at mennesket, ikke Gud, til gudstjenesterne vil blive udråbt til at være ædelt. Tendensen ses allerede nu.

Det har været umuligt at læse i aviserne og kirkebladene, at menighedsrådsmedlemmer stiller op til menighedsrådet for at tjene Jesus Kristus. Det har alt sammen handlet om at forvalte en spændende kulturel arv og en masse penge. Man kan også være bange for, at masser af bamser vil blive døbt til børnegudstjenesterne, at ateister, jøder og muslimer vil blive tilbudt at prædike til højmessen for at vise, hvor åben og fordomsfri folkekirken er, og at antallet af gudstjenesterne med dødsmetal og spaghetti og reinkarnationsforedrag vil eskalere.

Skal folkekirken dø i 2025, skal den dø med værdighed. Derfor skal kirken i en åndelig 2025-plan være enig om, at den skal være enormt stolt af sit budskab. Der skal som aldrig før tales klart og tydeligt om Jesus Kristus som hele verdens frelser. Det skal fortælles igen og igen, at ingen bliver frelst uden gennem Guds søn. Det skal gentages, at vi ikke skal gå i kirke for at få det bedre med os selv. Men for at tilbede Faderen, Sønnen og Helligånden og for at få det bedre med evigheden og vores medmennesker. Hvis folkekirken skal dø i 2025, skal den ikke dø på grund af noget. Nemlig udmeldelserne. Men den skal dø for noget. Nemlig det luthersk-evangeliske budskab.

Gud i vold!