Skal man tage entre til den fælles kulturarv på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet?

Bent Meier Sørensen og Alex Ahrendtsen. Foto: Leif Tuxen/Folketinget

Hvis man som børnefamilie ikke har råd til at give to gange 50 kroner for at komme på museum, så er det nok også, fordi man ikke vil være der
Alex Ahrendtsen

Siden 2006 har der været gratis entre til de faste samlinger på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, men nu møder de museer regeringens sparekrav med et ønske om at genindføre entre. Men er det en god ide?

Ja, siger Alex Ahrendtsen, folketingsmedlem og kulturordfører for Dansk Folkeparti

"For det første har Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst selv ønsket at tage entré, så de kan udligne den besparelse, de er blevet pålagt med den nye finanslov. For det andet er der også et rimelighedsprincip i, at man skal betale entré på københavnske museer, når man skal betale entré på alle mulige andre museer rundtomkring i landet."

"Vi har så det forbehold, at det stadig skal være gratis for børn, ligesom den kompensation, som de to museer har fået for at have gratis entré, selvfølgelig skal betales tilbage til staten, hvis de får lov til at tage entré. Men den kompensationsordning udløber alligevel for Statens Museum for Kunst til næste nytår, så det er egentlig kun relevant for Nationalmuseet."

Ødelægger det ikke den frie og lige adgang til vores fælles kulturarv, hvis man skal betale entré?

"Det er det argument, jeg hører hele tiden. Men man tager jo for eksempel også entré på Skagens Museum, H.C. Andersens Hus i Odense og Sønderborg Slot, og det er da lige så meget en del af vores fælles kulturarv. Og jeg kan ikke se, hvorfor det kun er københavnerne, der skal have lov til at gå gratis på museum."

København er vel alle danskeres hovedstad, og er der ikke stadig en stærk folkelig tanke i, at vores fælles fortid tilhører os alle sammen, uanset hvor mange penge man har til museumsbesøg sidst på måneden?

"Jeg synes egentlig også, at det en stærk tanke, at alle, der benytter museerne, er med til at betale for dem via entréen. Og hvis man som børnefamilie ikke har råd til at give to gange 50 kroner for at komme på museum, så er det nok også, fordi man ikke vil være der."

Var idéen med gratis entré ikke at ændre folks kulturvaner?

"Jo, men det har ikke virket. I et svar til Kulturministeriet fortæller de to museer selv, at den gratis entré først og fremmest er til gavn for højtuddannede brugere, og de højtuddannede er typisk også dem med de højeste lønninger, og så er det da urimeligt, at de ikke selv skal betale for deres billet."

Men i samme svar skriver kulturministeren jo, at den demografiske sammensætning af museumsgæsterne før og efter indførelsen af gratis entré ikke lader sig belyse, fordi undersøgelsen først er fra 2009. Andelen af brugere med høj uddannelse kunne altså i princippet være endnu større før fri entré?

"Jo, men tallene viser, at man ikke har tiltrukket dem, man troede. Det er stadig folk med lang uddannelse, der fylder museerne op."

Bekymrer det dig ikke, at færre vil komme, hvis der kommer entré?

"Tværtimod. Der er masser af museer, der har fremgang, selvom de beder folk betale entré. Tænk bare på AROS og Louisiana. Der har været entré før på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, og det kan der komme igen. Jeg er egentlig mest overrasket over, hvor meget sagen fylder i medierne. Men det skyldes nok igen, at de besøgende er fra hovedstaden, hvor de fleste landsdækkende medier også ligger."

Illustration: Rasmus Juul

Nej, siger Bent Meier Sørensen, professor i ledelsesfilosofi og kultur på CBS

"Man signalerer, at kulturen er for dem, der kan betale, når man tager entré. Det er et trist tilbageskridt set fra et dannelsesmæssigt og demokratisk synspunkt. Man kan altid reducere ting til økonomi og argumentere for, at alle nedskæringer er nødvendige. Og de to museer foreslår formentlig kun med ryggen mod muren at genindføre entré for at få økonomien til at hænge sammen, efter at regeringen har skåret ned på kulturen. Men hvis man vil have en kulturpolitik, hvor alle har fri og lige adgang til den fælles kulturelle arv på de to museer, er og bliver det et stort tilbageskridt at genindføre entré på de to museer."

"For det går uden tvivl i retning af en mere elitær kulturformidling, og det vil gøre det sværere for dem, der er fremmede for finkultur, at få del i den arv, der sådan set tilhører alle danskere. For med entré signalerer man, at den fine smag er for dem med en indkomst, der kan sætte dem i forbindelse med den smag. Men kulturen skal være for alle. Også finkulturen."

Der er jo også entré på mange andre muséer?

"Ja, det er rigtigt, og man kan også tale om en form for regional forfordeling, når de to museer i København har haft fri adgang i modsætning til mange andre museer i landet. Men Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er jo ikke kun københavnske museer, men museer med samlinger, der samler skatte fra hele Danmarks kulturhistorie. Og deres frie entré havde derfor en smuk signalværdi om, at vi alle er en del af den samme historie, som vi derfor også har lige meget ret til at træde ind i, uanset om vi bor på gaden eller i en villa på Frederiksberg."

Kan den frie entré stadigvæk ikke virke konkurrenceforvridende for andre museer og kulturinstitutioner, der er nødt til at tage entré?

"Jo, der var tale om en form for konkurrenceforvridning. Sådan er det jo med al form for støtte. Det er jo også konkurrenceforvridende, at Det Kongelige Teater får så stort et tilskud, at man kan sætte operabilletterne ned med op mod 900 kroner pr. styk. Men i forhold til så toneangivende institutioner som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst synes jeg trods alt, at der her er tale om en mere basal del af vores fælles kulturarv. Og jeg betragtede deres frie entré som en form for kulturpolitisk spydspids, der også kunne inspirere til at give fri adgang til kulturarven i andre landsdele. Den frie entré blev jo oven i købet indført under den konservative kulturminister Brian Mikkelsen, så det var ikke kun et socialdemokratisk projekt. Og dengang var idéen vel at se, om man kunne ændre kulturforbruget i befolkningen."

Men er der nogen beviser for, at det lykkedes?

"Der er faktisk kun få undersøgelser af, hvad den frie entré har betydet for besøget på museerne. Og det gør det ekstra ærgerligt, at den frie entré måske når at blive afviklet, før man har målt effekten. Men den førte politik bliver jo ofte til ud fra de forhåndenværende søms princip, og her må kulturpolitikken ofte lide under, at man ikke når at sætte sig ind i, hvad den betyder, før man skærer den væk. Men efter min mening burde Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst være åbne for alle, ligesom folkekirken ikke kun er åben for dem, der kan betale for at komme ind."