Skal staten opkræve kirkeskatter for andre trossamfund?

Skal staten opkræve kirkeskatter for andre trossamfund?

Ja mener kirkeordfører for Det Radikale

Venstre, Bente Dahl. Det bør være en selvfølge, at andre trossamfund har samme rettigheder som folkekirken. Men det er naturligvis helt afgørende, at vi finder en model, der ikke øger bureaukratiet. Fra statens side anerkender vi andre religiøse samfund og en hjælp til skatteopkrævningen vil være en praktisk udmøntning af anerkendelsen, siger hun.

Men når folkekirken og staten er forbundet ved lov, er det vel ganske naturligt, at folkekirken har fortrinsret til statslige tjenester?

-- Ikke nødvendigvis. Folkekirken har en særlig stilling via Grundloven, men det udelukker ikke, at vi hjælper andre trossamfund med en opkrævning af medlemsbidragene. Sagt på en anden måde er der ingen rimelighed i, at folkekirkens særstatus gør det sværere for andre trossamfund.

I Danmark har vi religionsfrihed, men katolikkernes ønske om skatteopkrævning ser ud til at handle om religionslighed. Skal staten imødekomme det?

-- Man kan altid diskutere, hvor langt man skal gå i lighedens navn. I øjeblikket skal andre trossamfund selv sørge for medlemsregistrering og skatteinddragelse. Jeg ser ikke noget problem i, at de tilbydes en skatteopkrævning tilsvarende folkekirkens.

Kan det ikke skabe yderligere sammenblanding mellem det religiøse og politiske, hvis staten skal til at op-kræve skatter for trossamfundene?

-- Nej, overhovedet ikke. Det har ikke noget som helst med troen at gøre, hvordan skatten opkræves. Her er tale om et rent verdsligt anliggende. Lige så naturligt som navneregistreringen hører hjemme i civilt regi, gør opkrævningen af kirkeskatten det også.

Du nævnte selv, at modellen skal være ubureaukratisk. Er der ikke risiko for, at det kan blive en tung administrativ opgave for staten?

-- Hvis andre trossamfunds kirkeskat skal opkræves i civilt regi, er det meget vigtigt, at vi finder en enkel løsning. Jeg forestiller mig, at skatten kan indkræves gennem et databasesystem svarende til det, som netop er trådt i kraft til personregistrering. Umiddelbart forekommer det brugervenligt for såvel borgere som kirkelige myndigheder.

Vil det her ikke virke som en glidebane, hvor folkekirken langsomt mister sin historiske og kulturelle forankring?

-- Det har hele tiden været kirkens opgave at tilpasse sig det samfund, den befinder sig i. I det 16. og 17. århundrede oprettede kirken skoler, hospitaler, fattigvæsen og navneregistrering. I takt med at samfundet ændrede sig, blev institutionerne selvstændige og overgik til statsligt regi, fordi det var mest hensigtsmæssigt. Det er ganske naturligt, at kirken giver ydelserne fra sig, når tiden er inde. Nu ser det ud til, at det er tid til at få diskuteret andre trossamfunds ligeberettigelse ved medlemsbetaling.

Men kan folkekirken fastholde en særlig status i det danske samfund, hvis den til stadighed skal afgive sine privilegier?

-- Kirkens kerneydelse er ene og alene at forkynde. Og det er der intet til hinder for, at den kan fortsætte med,

desuagtet staten indkræver skatter for andre religionssamfund. En ligestilling på skatteopkrævningen vil kun have verdslig betydning.

Nej mener Folketingets formand Christian Mejdahl (V). Vi har en ordning, hvor der opkræves kirkeskat for folkekirkens medlemmer, men det vil blive besværligt at udvide ordningen til også at gælde andre trossamfund. De er organiseret vidt forskelligt og har ikke ens regler for medlemsoptegnelser. Det vil volde store problemer at lave et retfærdigt system, siger han.

Men er det ikke et rimeligt krav om ligestilling, som katolikkerne fremsætter på samtlige trossamfunds vegne?

-- Jeg tror, det vil være en uoverskuelig opgave for det offentlige og i øvrigt også kræve en ensretning af trossamfundene, som de ikke selv er interesserede i. De har forskellige måder at indkræve medlemsbidrag på, og nogle steder opererer man med økonomiske gradueringer, hvor medlemmerne af egen fri vilje bestemmer bidragets størrelse. Samtidig har de den fordel, at medlemmernes bidrag er fradragsberettigede på lige vilkår med medlemsbidrag til andre foreninger. Så rent faktisk har trossamfundene i dag en god ordning.

Hvordan kan man i et samfund som det danske, hvor mange religioner er repræsenteret, forsvare, at folkekirken bibeholder en særstatus?

-- Folkekirkens status blev sikret af vores grundlovsfædre. For dem var det ganske naturligt med en særstatus, da stort set alle danskere tilhørte folkekirken. Den ordning har fungeret indtil nu, og jeg er af den holdning, at ligestillingen er opfyldt med trossamfundenes ret til at trække bidragene fra i skat.

-- Jeg har ikke dårlig samvittighed over den måde, staten behandler andre trossamfund på. De har krav på gode vilkår, og det synes jeg, vi giver dem.

Det Radikale Venstre lægger op til en administrativ enkel skatteopkrævning. Får man det, er der vel ikke noget problem i, at staten står for opkrævningen?

-- Det kan godt være, at vi kan skabe en skræddersyet løsning til katolikkerne. Men jeg er ikke sikker på, ordningen vil passe alle andre trossamfund.

Kan du forstå, at andre trossamfund kan opleve den nuværende lovgivning som diskriminerende?

-- Det er en kendsgerning, at der er forskel. I Grundloven hedder det, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, og det gælder også for andre trossamfund. I dag har vi en ordning, hvor medlemsbidrag er fradragsberettigede, og spørgsmålet er, om det ikke er en ganske favorabel ligestilling, når regnestykket gøres op.

Ser du det ikke som statens opgave at komme trossamfundene i møde?

-- Jeg er ikke sikker på, at vi skal gøre mere, end vi allerede gør. Med de nuværende regler har trossamfundene frihed til religionsudøvelse. De har gode vilkår i Danmark, og derfor er det ikke presserende at få ændret loven.

I Sverige har de allerede et system, hvor trossamfund kan få opkrævet medlemsbidrag via statens CPR-register. Er det ikke naturligt, at Danmark følger efter?

-- Man skal tænke på, at den svenske folkekirke har en anden status end den danske. Den blev i år 2000 løsrevet fra staten, og det gør, at forholdene ikke blot kan sammenlignes.

debat@kristeligt-dagblad.dk