”Min mor og far er i krig. Nu må jeg ikke se min far. Jeg kan ikke mere. Kan ikke være i skole, fordi jeg tænker på det hele tiden. Min mor er led - i sin verden laver hun aldrig fejl.
Jeg vil gerne flytte op til min far, men min mor tror ikke, han kan passe mig, og uanset hvad han gør, er det bare forkert, og det går ud over mig, at de skændes. Hvad skal jeg gøre?”.
Den 12-årige dreng her, der har henvendt sig til Børnetelefonen hos Børns Vilkår for at få hjælp, er en af de mange børn, der er fanget i forældrenes skyttegravskrig.
Han er ikke den eneste: Fra forskningen ved vi, at hver syvende skilsmisse ender ”grimt”, det vil sige, at forældrene ikke er i stand til at deltage sammen i vigtige familiebegivenheder og ikke kan tale sammen - selv om forhold, der vedrører børnene.
Samtidig er antallet af sager, hvor der er decideret krig mellem forældrene, kraftigt stigende.
Dette kan aflæses i antallet af skilsmissesager, der havner i fogedretten.
I alt har landets fogedretter i 2014 modtaget 2527 sager fra forældre, som enten ikke har fået et barn udleveret til et aftalt samvær, eller hvor en part ikke efterlever en afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndigheder.
Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen, som samtidig viser, at dette tal er steget med 53 procent, siden forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007.
Enhver skilsmisse er for et barn, forældrekonflikt eller ej, en væsentlig udfordring.
Børn fra brudte hjem er i risiko for at møde flere udfordringer i opvæksten og senere i livet sammenlignet med børn i kernefamilier. Hvor godt barnet kommer igennem skilsmissen, afhænger af forældrenes evne til at samarbejde og bevare fokus på barnet.
Det er lettere sagt end gjort: For voksne er skilsmisse ligeledes en livskrise, der kan sammenlignes med alvorlig sygdom og død.
Forældre har brug for hjælp til at holde fokus på børnene.
Der er imidlertid ikke meget hjælp at hente: Systemet, som det er i dag, er primært fokuseret på juridiske afgørelser om samvær og økonomi. Afgørelser, der ikke i sig selv ændrer på den grundlæggende følelsesmæssige konflikt mellem forældrene.
Der findes tilbud til forældre omkring, hvordan de samarbejder efter en skilsmisse. Men tilbuddene er enten meget spredte eller på forsøgsbasis. Eller også kommer de først, når parret allerede er i Statsforvaltningen.
Det kan vi som samfund gøre bedre, og vi står ikke alene med den holdning: Vi har sammen med Egmont Fonden bedt Gallup spørge et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvorvidt det offentlige bør bruge flere ressourcer på at forebygge konflikter i skilsmisse.
52 procent af danskerne er ”overvejende enige” eller ”enige” i, at det offentlige bør bruge flere ressourcer på at forebygge konflikter i skilsmisse. Bare 16 procent erklærer sig ”overvejende uenig” eller ”helt uenig”.
Vi mener, at alle forældre, der gennemgår en skilsmisse, skal have vejledning om konfliktløsning og barnets behov.
Går forholdet mellem forældrene alligevel i hårdknude, bør myndighederne kunne tilbyde et decideret børnesagkyndigt rådgivningsforløb, der giver forældrene redskaber til at have fokus på børnenes behov - frem for deres egne - i skilsmissen.
I de familier, hvor der er gensidige beskyldninger og mistanke om misbrug og overgreb, bør vi have et udrykningshold, som kan gå i aktion, straks et samvær bryder sammen.
Holdet skal gribe konflikten i sin vorden, udrede, hvad der er på spil i familien, og beslutte, hvad der skal gøres. Indsatsen bør være skræddersyet til den enkelte families behov og bygge bro mellem de forskellige myndigheder.
Det er en udgift på den korte bane, ja. Men en både menneskelig og økonomisk investering på den lange bane.
Vi kan ikke se til, mens flere og flere skilsmissekonflikter river børnene følelsesmæssigt i stykker og ødelægger livet for børn og voksne. Der er brug for politisk handling.
Alle børn har ret til en tryg barndom.
Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår