Skolereform. Konfirmand-forberedelsen er sat uden for døren

"Undervisningsministeriet trænger til en opsang. Man har i forvejen ikke bare forsøgt at effektivisere skolen til brug for en moderne managementtænkning, men man har også villet tømme den for ånd," siger Anna Døssing Gunnertoft.
"Undervisningsministeriet trænger til en opsang. Man har i forvejen ikke bare forsøgt at effektivisere skolen til brug for en moderne managementtænkning, men man har også villet tømme den for ånd," siger Anna Døssing Gunnertoft. Foto: Richard Clark.

KONFIRMANDFORBEREDELSEN er sat uden for døren med den nye skolereform. Dermed lukkes endnu en mulighed i skolesystemet for selvstændiggørelse, der er et værn imod åndløshed og ensretning.

Forleden var jeg til møde med cirka 50 præster, der skulle diskutere den nye skolereforms konsekvenser for konfirmandforberedelsen. Det forlyder jo, at den skal placeres inden for normal skoletid, altså i tidsrummet 8-16, men ifølge præsterne er virkeligheden en ganske anden.

Betyder det så noget? Eller er der bare tale om ynk fra forkælede og gammeldags præster, når de påpeger, at det er et problem, at undervisningen ikke længere er kontinuerlig med ugentlige morgentimer, men i stedet må samles i færre og større moduler hen på de sene eftermiddagstimer efter skoletid?

Præsterne giver udtryk for, at det er sværere at opbygge relationer, at give konfirmanderne den fornødne viden og praksis, at være medvandrere sammen med konfirmanderne i deres identitetsudvikling og i det hele taget sikre, at undervisningen får det tilsigtede forløb.

Som religionspædagogisk konsulent i Aalborg Stift taler jeg med præster fra hele stiftet, og det gælder for de fleste, at de er glade for deres konfirmander og omvendt. Nu er Aalborg Stift også på top 1, hvor 9 ud af 10 nordjyske unge vælger at blive konfirmeret, så selvfølgelig betyder det noget, at ændringen er sket. Det drejer sig nemlig om meget mere end bare præsterne.

For det første er skolereformen i konflikt med den lovgivning, der er givet for konfirmandforberedelsen. Det er stort set umuligt at gennemføre denne efter bestemmelserne, medmindre der sker en ændring i selve lovgivningen. Det er som bekendt ikke helt ualmindeligt, at love strider mod hinanden, men i dette tilfælde er følgerne så betydelige, at der bør gribes ind.

For det andet har det konsekvenser for konfirmanderne selv. De får ikke den oplevelse, de havde glædet sig til. Faktisk skal konfirmandforberedelsen give dem noget, de ikke kan få i skolen. For det er ikke blot et spørgsmål om at vide, hvad kristendommen er, men det er også en dannelsesproces. Her kan de unge besinde sig på, hvem de er i eksistentiel forstand.

DEN NUVÆRENDE konfirmandanordning sigter på en myndiggørelse, der sætter de unge i stand til at tage stilling til de religiøse spørgsmål, der har fået ny aktualitet i dagens multireligiøse samfund. Konfirmandforberedelsen er et åndehul i skoleforløbet, hvor de unge får lejlighed til at beskæftige sig med livets dybere mening på en måde, som skolen ikke længere er forpligtet på, da den nu i højere grad skal forberede eleverne på konkurrencestaten.

For det tredje strider det imod forældrenes ønsker. De unge konfirmander har i forvejen en lang skoledag sammen med mange fritidsaktiviteter og jobs efter skoletid, der rækker ind i det familieliv, der for manges vedkommende allerede er under pres.

Det er altså med god grund, at præsterne føler sig udfordret. De møder ikke alene uoplagte unge, men de forhindres i at give undervisningen den fornødne kontinuitet, og de når derfor ikke at få den samme nære relation til konfirmanderne som tidligere.

På denne måde mister konfirmandforberedelsen værdi, ligesom også skolen mister et værdifuldt supplement. De unge er naturligvis de store tabere i denne sammenhæng.

De, der er ansvarlige for denne uheldige situation, må skamme sig.

Det gælder ikke bare lovgiverne, som næppe har gjort sig klart, hvad man gjorde, men også alle os andre inden for skole eller kirke, som kunne være pressionsgrupper. Vi har sovet i timen, men man har heller ikke råbt os op endsige forsøgt på det. Det er nu, det forsømte skal indhentes.

Undervisningsministeriet trænger til en opsang. Man har i forvejen ikke bare forsøgt at effektivisere skolen til brug for en moderne managementtænkning, men man har også villet tømme den for ånd.

Nu skal det gå ud over konfirmandforberedelsen, der dog er et fristed for nogle af de idealer og værdier, der traditionelt har været bærende for samfundet.

Anna Døssing Gunnertoft,cand.theol. og cand.pæd.fil.,religionspædagogisk konsulent i Aalborg Stift, Klokkerfaldet 52,Aarhus V