I KØLVANDET PÅ Donald Trumps præsidentsejr er der blevet talt meget om begrebet elite. Mange er enige om, at både Trumps triumf og en mere generel folkelig bevægelse i Vesten tyder på, at der foregår et opgør med en elite, der har mistet berøring med virkeligheden.
Der er utvivlsomt meget sandt i den teori, og eliten består ikke blot af politikere. Den rummer også kunstnere og akademikere og ikke mindst forskere. Forskere har stor mediestatus, for sådan må det være i en tidsalder med ærefrygt for tal og statistikker, og ingen undersøgelse er for lille til at få sin egen journalistiske vinkel.
I denne uge kunne forskere fra Aarhus Universitet afsløre, at børn bliver bedre til at læse, hvis forældrene øver med dem og tilmed taler om bogen ”før, under og efter læsning”. Altså lidt i stil med, når min mor læste ”De tre musketerer” højt for os og samtidig fortalte lidt om forholdene i den tids Frankrig.
Dette geniale princip er nu blevet opfundet igen, og helt uden ironi præstenterede TV-Avisen historien som væsentlig.
På lignende vis blev det for nogen tid siden en medienyhed, at en undersøgelse viste, at børn foretrækker at leve i en familie med både en mor og en far. For slet ikke at tale om den nye viden, der viser, at skolebørn lærer bedre, når de synger og måske endda kan mestre et instrument. Og så videre og så videre.
Det nærmer sig af og til en parodi, når journalister gengiver det ene banale videnskabelige resultat efter det andet uden at overveje, om visse forskere mon har tendens til blot at opfinde den dybe tallerken én gang til.
OG NYE BEGIVENHEDER baner vej for endnu flere akademiske guldkorn. Fredag morgen kunne man på P1 høre, at valget af Donald Trump skræmmer visse børn fra vid og sans, og man hørte et par af dem analysere Trump-situationen, idet én fortalte, at hendes mor har sagt, at manden er syg i hovedet. Hvilket nok heller ikke ligefrem beroliger.
Hvorpå værten ønskede at vide, hvordan man skal gribe det an, at danske børn nu går rundt og frygter en tredje verdenskrig.
En børnepsykolog forklarede, at det var en god idé at lytte til, hvad børnene siger, og huske, at de bliver ”smittet” af forældrenes reaktioner. Det behøver man næppe være børnepsykolog for at indse, ligesom man kan sige sig selv, at forældrenes reaktioner er gennemsyret af netop eksperters og forskeres mange ord.
Der er tale om en form for kredsløb, der påvirker os alle. Føler man sig tiltalt som en idiot? Griner man bare og trækker på skuldrene, eller opbygger man stille og roligt et modsætningsforhold til de mennesker, der gang på gang præsenterer det indlysende som en dybere indsigt, der kun har gyldighed, når folk med en titel har sanktioneret den?
I hvert fald får forældrene på 150 folkeskoler nu tilsendt små pædagogiske pakker, der skal lære dem at læse med deres børn og tale om bogen ”før, under og efter læsning”. I TV-Avisen serveres den slags ganske ukritisk som endnu en dyb tallerken, der åbenbart skal opfindes én gang til.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.