Statens ugudelige menneskesyn

Det diskuteres, om en pige, der har fået cifrene 0666 i sit personnummer, må få det ændret, fordi Johannes' Åbenbaring anvender det om antikrist. Men sandheden er, at alle personnumre er sataniske. Når en simpel folketælling fordømmes af Herren og straffes med pest og et draget sværd mod Jerusalem, tør jeg næppe tænke på Herrens dom over den totale nummerering og registrering af mennesker i alle leder og kanter, som den moderne danske velfærdsstat har gennemført, ja, som den bygger på i ét og alt. Jeg har for nylig hørt af min biskops mund, at velfærdsstaten er en følge af det kristne menneskesyn, og præsterne derfor gør ret i at prædike mod politikere, de mener truer velfærdsstaten. Men sandheden er, at velfærdsstaten selv er inspireret af antikrists ånd. Dens filosofi er, at den barmhjertige samaritaner ikke selv skulle have hjulpet den nødstedte i vejkanten for egen regning og risiko, men kun hvis kong Herodes havde betalt ham for det. Og for at statsmagten således kunne stå bag ved og styre alle »barmhjertighedsgerninger«, var det nødvendigt, at både den nødstedte og samaritaneren og alle andre havde numre, ligesom pengene. Det har alle danskere derfor fået i dag. Det burde være indlysende for enhver kristen, at en sådan statsligt gennemtvunget frelse af denne verden er helt modsat Kristi prædiken. Men siden det ikke er indlysende for dele af den danske præste- og bispestand, skal jeg påpege følgende: Den verdslige orden, i hvis hænder menneskene nu har lagt deres velfærd, har begrænset rigdom og magt. Når den hjælper en, er det nødvendigvis på en andens bekostning. Derfor er det håbløst at sætte sin lid til staten som frelser. Den er underlagt matematikkens love. Og det er netop dem, vi skal frelses fra, blandt andet. Vi skal frelses fra begrænset liv til evigt liv. Det er i modstrid med guddommelig-menneskelig kærlighed og barmhjertighed at sige: »vi får mest samlet hjælp for pengene, hvis vi redder den og den, men ikke den og den«. Mennesket med hjertet på rette sted vil redde alle, det ser lide nød. Og denne gudsbilledlige godhedsvilje er kun meningsfuld i forening med Guds almagt. Statens egen videnskabelige statistik tvinges til at vise denne sandhed. De stadig mere anstrengte økonomiske beregninger om, hvis liv og helbred statens penge skal bruges til at redde, afslører hele det socialutopiske projekt som umuligt. Men når en kristen i Guds, alias Jesu Kristi, navn giver hjælp til en, går denne hjælp ikke derved fra en anden - tværtimod: jo mere den kristne hjælper den ene, desto mere bliver der også til den anden. Ved Guds mirakelkraft som kommer af, at Hans rigdom netop er uendelig og ikke underlagt matematikken. Ser Gud et menneske gøre Hans vilje i tro, sender Han yderligere nådesvelsignelse ud over det hele. Deler vi fisk ud, som vi har fået fra Hans kurv og med Hans velsignelse, så bliver der flere af dem, jo flere vi deler ud, og jo flere folk spiser (men det kræver altså, at vi deler dem ud og ikke bare sidder og tror, forførte dertil af Luther, eller sidder og håber, at vi tror, som Aalborg-bispen prædikede i radioen den 5. december). Dette er et brud med den matematiske statistik. Vi ser det også i lignelsen om det ene får og de 99. En statslig, statistisk beregning ville selvfølgelig ikke lade 99 klienter i stikken for at få mulighed for at redde en. Under de naturgivne, statistiske betingelser ville det også være forkert. Derfor lader de statsbetalte hjælpere den ene fortabte klient i stikken, selv om også de har ekko af Guds røst i deres hjerter om, at de skal hjælpe ham. Og ikke alene er der guddommelig dækning, når kirken hjælper - der er også menneskelig dækning. Den kristne person hjælper og giver jo som sig selv, som personlig discipel af Herren, hans egen sjæl er med i det, og han vil bringe det offer, det eventuelt kræver. Lejesvenden, som Jesus taler om, flygter, når ulven kommer, i modsætning til den sande hyrde, som giver sit liv for fårene. Staten er værre end denne lejesvend - den flygter, så snart den får lidt færre penge i lommen for sin indsats, og overlader fårene til deres egen ensomme elendighed, ikke bare af frygt for ulven, men også af lumpen pengebegærlighed. Hvorfor tror I, Herren straffede Israel, hvis kongen lavede folketælling? Fordi der ligger et ugudeligt menneskesyn bag. Den danske stat tæller ikke bare folket i hoved og hale, den registrerer den enkelte menneskesjæls ømtåleligste hemmeligheder i computere, hvis denne sjæl i sin desperation forledes til at søge hjælp hos staten. Det stik modsatte af skriftefaderens syndsforladelse: syndsfastholdelse til evig arv og granskning for alle fremtidige slægter af magtzombier. Den dræber menneskefostre, endnu mere uskyldige end dem, Herodes dræbte. Den er nu på vej til at registrere det enkelte menneskes gener, drevet af ønsket om at kende sine undersåtter bedre end dem selv og om at styre tilblivelsen af nye personer helt. Den vil ikke finde sig i Gud, den vil selv være Gud. Kærligheden kalder dig ved dit navn, som Leonard Cohen sang. Hvem mon det er, der kalder på dig som et nummer? (forkortet af red.) Frans Kristian Mikkelsen, Dyrskuevej 13-2,1, Aalborg SV