UDSATTE BØRN OG KVINDER er blevet benyttet ivrigt af ja-partierne op til folkeafstemningen den 3. december om Danmarks retsforbehold. Der er imidlertid en mængde svagheder i argumentationen, når man ser på de midler, der i øvrigt er i kampen mod menneskehandel (trafficking) og sexovergreb på børn.
Dansk lov er nemlig med en ændring af straffeloven i 2012 allerede i overensstemmelse med EU's menneskehandelsdirektiv. Endvidere lancerede den tidligere S-R-regering i maj 2015 en handlingsplan imod menneskehandel.
Blandt tiltagene indgår fokus på forebyggelse, identificering af ofre, individuelt tilpasset hjælp til ofre, retsforfølgelse af bagmænd og opkvalificering af frontpersonale - tiltag, som alle også er anført i direktivet.
Danmark arbejder også i en lang række internationale fora med at forebygge og bekæmpe menneskehandel. Eksempler er FN (i form af International Police Task Force, der har optrevlet kvindehandel i blandt andet Bosnien, og af Palermo-protokollen, som Danmark ratificerede i 2000), International Organization for Migration, Europarådet, OSCE, Nordisk Ministerråd, Den parlamentariske Østersøkonference og Østersørådet. Sidstnævnte har oprettet den såkaldte Task Force, der løbende uddanner interessegrupper som politifolk og ambassadepersonale.
EU-direktivet om seksuelt misbrug af børn er et andet af ja-sidens argumenter. De handlinger, som i EU-direktivet er strafbare, er også kriminaliseret i den danske straffelovs bestemmelser om seksualforbrydelser.
Efter dansk ret kan man konfiskere eksempelvis en computer, der har været brugt til at udbrede børnepornografi. Ved konstatering af børneporno på en dansk hjemmeside iværksætter politiet allerede i dag bevissikring med henblik på videre efterforskning og en strafferetlig vurdering, hvorefter materiale på danske servere fjernes.
Nationalt Cyber Crime Center under Rigspolitiet samarbejder ligeledes i regi af blandt andet Europol og det globale politisamarbejde Interpol om at identificere ofre for sexmisbrug, og Danmark samarbejder i FN, Europarådet med videre imod overgrebene.
Børneporno placeres endvidere tit på internetservere uden for EU. Efterforskning af sådanne sager tager lang tid, eller de indledes slet ikke. Et tilvalg af direktivet vil ikke afhjælpe det problem, da direktivet kun opstiller foranstaltninger i EU. Vi finder blandt andet derfor, at Interpol er langt vigtigere end Europol.
Kort sagt vil en bevarelse af retsforbeholdet ikke ødelægge Danmarks indsats imod hverken trafficking eller børneporno - og hvis skræmmebilledet om ”Danmark som kriminelles fristed” havde været sandt, måtte man spørge, hvorfor EU da var indrettet sådan, at EU næsten kun kunne samarbejde med sig selv. For alle verdens lande uden for EU står jo ligesom Danmark uden for EU's overstatslighed.
Det vil sige, at en afskaffelse af retsforbeholdet ikke vil hjælpe i kampen mod hverken menneskehandel eller børneporno, men derimod kun indebære, at danske vælgere mister selvbestemmelsen over hele retspolitikken.
Ved et ja kan EU-ivrige politikere fremover overføre retsområderne til EU's overstatslighed. Vi vil ikke kunne gøre det ”tilvalgte” mellemstatsligt igen. Den ensrettede tilvalgsvej er altså et fravalg af befolkningen.
Vi opfordrer til at stemme nej og prioritere forpligtende samarbejde på demokratisk, mellemstatsligt grundlag.
Johanne Kristiansen er medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EU, og Magnus Falko er medlem af Folkebevægelsen mod EU