DEN 3. DECEMBER skal vi stemme om danske børns retssikkerhed. Ud af de 22 retsakter, som vi skal stemme om, har hele fem af dem direkte betydning for danske børn og unge. Vi vil selvfølgelig vores børn det bedste.
Derfor er det slet ikke ligegyldigt, hvor krydset bliver sat den 3. december, når vi går i stemmeboksen for at afgøre, om vi skal omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. De fem direktiver giver konkrete fordele for danske børn.
Direktivet om seksuelt misbrug af børn sætter rammen for en styrket europæisk kamp mod børnepornografi og seksuel udnyttelse af børn.
Lovgivningen om, hvilke handlinger der er strafbare, bliver mere ens i hele EU, og der bliver fastsat minimumsstraffe for krænkelser af børn. For få uger siden optrevlede politiet et net af børnepornoringe, som udsprang fra en dansk bagmand i Randers.
Et tip fra det europæiske politisamarbejde, Europol, ledte dansk politi på sporet af den nu anholdte. Sagen viser med al tydelighed, hvor grusomme krænkelser af børn kan være, og hvor vigtigt det er, at vi bekæmper de grusomheder i fællesskab.
Mæglingsdirektivet har til formål at gøre konfliktløsning i grænseoverskridende sager lettere og mindre konfliktfyldt. Det gælder både på det familieretlige og handelsretlige område. Mægling kan være et rigtig godt redskab inden for det familieretlige område.
Det gælder især i forhold til børn, da det betyder, at deres forældre eksempelvis i en sag om forældremyndighed sætter sig ned og taler om tingene frem for at løse konflikten i en retssal. Med direktivet sikrer vi, at vi har fælles europæiske regler for mægling, så vi er sikre på, at retssikkerheden er høj overalt i Europa.
Bruxelles IIa-forordningen kan umiddelbart dårligt lyde mere fjern, men den sikrer klarhed og enkelhed om det helt nære. Den sikrer nemlig klarhed om, hvilke regler der gælder hvornår i grænseoverskridende sager om forældreansvar. Det kan være sager om forældremyndighed, børnebortførelser og skilsmisser.
Danmark deltager ikke i Bruxelles IIa-forordningen. Flere og flere familier opstår på tværs af grænser. Unge mennesker rejser ud i Europa, og nogle finder kærligheden i et andet EU-land. Men hvis kærligheden blegner, og der opstår en konflikt, er Danmark ikke med i de regler, der sikrer klarhed omkring, hvilke regler der gælder hvornår.
Det kan være en dansk kvinde, der møder en hollandsk mand, de bliver forelskede, gift og stifter familie. Det kan være, at de vælger at bosætte sig i Holland. Hvis de så rager uklar og bliver skilt, har vi ikke klarhed om, hvilke regler der gælder hvornår.
Lad os sige, at moderen tager børnene med til Danmark. Her søger hun om forældremyndighed. Hvis hun får forældremyndigheden, og faderen gør det samme i Holland, opstår der et problem. For moderen kan stå på sin ret i Danmark, og faderen kan stå på sin ret i Holland. Taberne her er børnene, der er taget som gidsler mellem mor og far.
Med klarhed over, hvilke regler der gælder hvornår, kan vi undgå, at børnene bliver fanget mellem mor og far. Det kan så være, at enten mor eller far taber. Men vi beskytter børnene.
Med den såkaldte Underholdspligtsforordning har vi igen fat i en forordning, der lyder meget fjern, men som har betydning for det nære. Den fjerner de barrierer, der tidligere har gjort det svært at inddrive underholdsbidrag i andre EU-lande.
Det betyder eksempelvis, at Statsforvaltningen i Danmark kan bestemme, at en far, der bor i Tyskland, skal betale underholdsbidrag til en mor, der bor i Danmark. Hvis han ikke betaler, som han skal, kan de danske myndigheder søge om inddrivelse hos de tyske myndigheder. Det sikrer, at børn af forældre, der bor hver for sig, får den økonomiske tryghed, de har ret til.
Endelig betyder den femte og sidste forordning om bilaterale familieretlige aftaler, at det sikres, at de rettigheder, som børn får med Bruxelles IIa-forordningen og Underholdspligtsforordningen, også kan sikres gennem aftaler med tredjelande. På den måde er det ikke kun europæiske børns rettigheder til en tryg barndom, der sikres, men også børn uden for EU's grænser.
Med et ja til tilvalgsordningen sikrer vi det bedste udgangspunkt for, at så få børn som muligt i fremtiden vil blive udsat for seksuelle krænkelser, får krænket deres rettigheder eller skal leve i utryghed og usikkerhed.
Grænserne i EU er blevet udvisket. Det oplever vi, når vi frit kan krydse grænserne på vej på ferie i et andet EU-land, og vores virksomheder frit kan handle med vores nabolande.
Men også kærlighedens grænser er udvisket. Af de 122 millioner ægteskaber, der blev indgået i EU i 2007, havde cirka 16 millioner grænseoverskridende karakter. Det tydeliggør nødvendigheden af fælles og klare regler. De fælles regler, der sikrer vores børn og deres forældres retssikkerhed får vi kun med et ja den 3. december.
I debatten op til afstemningen bliver muligheden for at forhandle en såkaldt parallelaftale på plads nævnt. Danmark søgte i 2001 om en parallelaftale om Bruxelles IIa-forordningen, fordi forordningen ville styrke danske børns retssikkerhed. Men vi fik desværre afslag fra EU-Kommissionen.
Når nej-siden taler om parallelaftaler, er det en hjemmestrikket løsning uden gang på jord, og alternativet til et ja er, at flere familier kan ende i en juridisk klemme. Vi skal være med i den fælles EU-politik - det vil ganske enkelt være rigtig sund fornuft. For vores børns skyld, er det vigtigt med et ”ja” den 3. december.
Ulla Tørnæs (V) er medlem af Europa-Parlamentet og Per Larsen er formand for Børnerådet