Er det en hån at tegne en tændstikmand og kalde den Muhammed?

Muhammed-tegninger kan ikke indeholde hån, eftersom ingen har viden om, hvordan muslimernes profet så ud, mener Birgit Bertung

Ingen af de foreliggende tegninger, der hævdes at skulle afbilde Muhammed, har derfor det ringeste med personen selv at gøre, og tilhængere kan tage det helt roligt, skriver Birgit Bertung.
Ingen af de foreliggende tegninger, der hævdes at skulle afbilde Muhammed, har derfor det ringeste med personen selv at gøre, og tilhængere kan tage det helt roligt, skriver Birgit Bertung.

NU ER DER IGEN GANG I DEN fuldstændig absurde diskussion om tegninger af Muhammed, sidst i Kristeligt Dagblad den 13. marts af Niels Davidsen-Nielsen og tidligere i Politiken (den 17. februar) af Birthe Rønn Hornbech, som begge hævder, at man ikke må håne Muhammed med tegninger. Men bare rolig - det kan man slet ikke, fordi ingen har den ringeste anelse om, hvordan han så ud!

Der findes et berømt maleri af René Magritte, som forestiller en pibe - og nedenunder står der ordene: "Dette er ikke en pibe." Den kan nemlig hverken stoppes eller tændes, fordi der er en kvalitativ forskel på et billede af noget og tingen selv - ligesom på ord og virkelighed.

Billedet benytter sig imidlertid af nogle karakteristika, som peger på, at det forestiller en pibe, men noget tilsvarende gælder derimod ikke engang de billeder, som hævdes at forestille Muhammed.

For det første er der det relative problem, at der er utallige mennesker, som hedder Muhammed, så alene af den grund er det ikke nok at hævde navnet. Hvis nogen tegner en tændstikmand og betegner den som Muhammed - er det så også en hån mod den såkaldte profet? Som jo i øvrigt kun er profet for dem, som tror det.

For det andet - og væsentligste - er der den absolutte forskel, at der ingen findes, som i dag har set, hvordan Muhammed så ud. Dermed kan ingen overhovedet vide noget om nogen specielle træk ved ham, der kunne tydes som en afbildning af noget virkeligt.

Men selvom de fandtes, var det jo ikke den virkelige person Muhammed, man karikerede eller tilbad - men kun en forestilling om ham.

Derfor er de såkaldte Muhammed-tegninger også vidt forskellige - som i øvrigt også afbildninger af Jesus-skikkelsen. De kan være i træ, metal eller på papir - men det bliver de ikke sande af. I modsætning til at håne ved for eksempel at spytte på andre faktiske mennesker eller give dem narrehatte på, som man i hvert fald tidligere har set med kinesiske fanger.

Ingen af de foreliggende tegninger, der hævdes at skulle afbilde Muhammed, har derfor det ringeste med personen selv at gøre, og tilhængere kan tage det helt roligt.

Tegningerne kan jo ikke indeholde nogen hån, når ingen har nogen viden om, hvordan han så ud. Hvorfor godtager så mange uden videre, at en tegning forestiller Muhammed, endda hvis figuren har krop som en hund?

Hvad med at undervise lidt mere i selvstændig tænkning, filosofi og logik - i stedet for blot at plapre efter 1400 år gamle forskrifter? I så fald kunne meget helt meningsløs vold undgås - eller man kunne i det mindste vælge at sætte kikkerten for det blinde øje!

Birgit Bertung, forfatter, filosof og mag.art.Frimestervej 51,4.tv., København NV