Sørines svar på tiltale: Det er en anmelders opgave at fortolke

Frihed, kærlighed og kropslighed er kodeord i Mogens Kjærs forkyndelse, og han mener, at kristendommen bør ”korrigere” sig selv. Dette er i mine øjne kernen i den religiøsitet, han udtrykker i sin bog, hvilket jeg tolker som en bekymrende udvanding af kristendommen, skriver Sørine Gotfredsen

"Dette er min tolkning af bogen, og det er en anmelders opgave at komme med en sådan. Af og til vil forfatteren være uenig, og jeg forstår udmærket frustrationen ved at føle sig misforstået, men sådan er vilkåret," skriver Sørine Gotfredsen (tv.) om Mogens Kjærs bog (th.)
"Dette er min tolkning af bogen, og det er en anmelders opgave at komme med en sådan. Af og til vil forfatteren være uenig, og jeg forstår udmærket frustrationen ved at føle sig misforstået, men sådan er vilkåret," skriver Sørine Gotfredsen (tv.) om Mogens Kjærs bog (th.) . Foto: Leif Tuxen.

Mogens Kjær er ikke tilfreds med den anmeldelse, jeg forleden gav af hans bog ”Helende tantra”, hvilket ikke kun skyldes, at den var ovevejende negativ. Han mener, at jeg tillægger ham holdninger, han ikke har, og kræver en undskyldning.

En sådan kan det ikke blive til, men Kjær skal have et svar på sin klage fra den 28. maj. Her antages det, at jeg ikke har læst hele bogen, men jo, det har jeg, hver en side, som jeg som anmelder har for vane.

Når jeg i anmeldelsen af Kjærs bog skriver, at jeg vil ”koncentrere mig” om den første del, betyder det ikke, at jeg ikke har læst den anden. Men at jeg med henblik på en religiøs vurdering af bogen fandt anden halvdel mindre relevant, da den udgør en yderst konkret vejledning i, hvordan man dyrker tantrasex.

Det centrale stridspunkt er dog, om Mogens Kjær i sin præsentation af tantrasex lægger afstand til kristendommen, hvilket jeg mener, at han gør.

For at tilbagevise dette citerer Mogens Kjær en passage fra bogen, hvor forskellen mellem kristendom og indisk tantra forklares. Herunder, at mennesket kristent forstået ikke kan transcendere sig selv, hvor tantratraditionen grunder i troen på en mulighed for at blive ét med Gud. Det er rigtigt, at Mogens Kjær opsummerer nogle kristne grundtanker, men som læser er man i dyb tvivl om, hvor han selv står.

Bogen mangler simpelthen et kapitel, hvori Kjær klart gør rede for sine erkendelser i en tilsyneladende markant personlig udvikling. Og ikke mindst savner man en holdning til, hvordan det kristne syn på synd her står i forhold til bogens hyldest af menneskets adgang til en højere bevidsthed og den frisættelse, der ifølge Kjær kan opstå med tantrasex.

Frihed, kærlighed og kropslighed er kodeord i Kjærs forkyndelse, og han mener, at kristendommen bør ”korrigere” sig selv. Et sted skriver han: ”Gud vil ikke gøre os fremmede for os selv og for, hvad der bor i os, for hvad vi er og gerne vil. Lad Gud være Gud altid og i alle ting, ikke bare i det spirituelle og verdensfjerne, men i alting, også i vores sexliv. Elsk Gud med kroppen og tilbed Gud med sex. Gud er frihed.”

Dette er i mine øjne kernen i den religiøsitet, Kjær udtrykker i bogen, hvilket jeg tolker som en bekymrende udvanding af kristendommen, hvor menneskets driftsliv ophøjes uden tilstrækkelig varsomhed over for den selviske dimension. Og dét i en tid, hvor selvudfoldelse og éndimensionel dyrkelse af kærlighed i forvejen hersker.

Dette er min tolkning af bogen, og det er en anmelders opgave at komme med en sådan. Af og til vil forfatteren være uenig, og jeg forstår udmærket frustrationen ved at føle sig misforstået, men sådan er vilkåret.

Og til sidst en lille imødekommelse. Mogens Kjær bemærker, at jeg nævner nogle tantralæresætninger, som om de var formuleret af ham selv og ikke taget fra en gammel tekst.

Det er nok rigtigt, at der skulle have stået ”han citerer” frem for ”han fremhæver”, men dette er en mindre detalje. Vigtigere er det at opfordre folk til selv at læse bogen og bedømme arten af dens forkyndelse.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist, forfatter og anmelder ved Kristeligt Dagblad