Hitlers kriminelle regime brugte Luthers råd til terror

Mener man noget andet end Søren Krarup, kritiseres man med gloser som ”nonsens”, ”dum uvidenhed” og ”besværgende bavl”, skriver debattør

Hitlers kriminelle terror-regime brugte rådene til terror, skriver deagens debattør. Foto af Hitler: Scanpix
Hitlers kriminelle terror-regime brugte rådene til terror, skriver deagens debattør. Foto af Hitler: Scanpix. Foto: Berliner Verlag / Archive.

Den 26. januar skrev Søren Krarup, at jeg ”foretrækker John F. Kennedy frem for Martin Luther,” skønt jeg til forskel fra Krarup foretrækker den unge Luthers holdning til jøderne frem for de stik modsatte holdninger hos den ældre Luther.

Mener man noget andet end Krarup, kritiseres man med gloser som ”nonsens”, ”dum uvidenhed” og ”besværgende bavl”. Han erkender dog, at ”det er den toneangivende mening i Danmark”, han er oppe imod.

I Præsteforeningens Blad den 8. oktober 2010 skrev Johannes Møllehave om Chil Rajchmans bog ”Jeg er den sidste jøde”. Her nævnte Møllehave ”Hitlers Nürnberg-love fra 1935, som satte jøderne uden for lov og indledte en proces, der endte i gaskamrene”.

Herefter nævnte Møllehave rådene af Luther fra 1543 i ”Om jøderne og deres løgne” og skrev: ”Rådene ligner til forveksling Nürnberg-lovene.” Luther slutter det syvende råd om at sende jøderne på tvangsarbejde med følgende anvisning: ”Derfor væk med dem for altid.”

Møllehave fortsætter: ”Hitler beundrede Luther, som han anså for at være en 'stor mand' en kæmpe (“) Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938 (...) Den nat satte Hitlers stormtropper ild til 191 synagoger i de tyske byer, præcis som Luther anbefalede det i det første af sine syv råd.”

Derved har Møllehave dokumenteret ligheden mellem Luthers forslag og Hitlers praksis. Men Krarup fortier disse råd. Han skriver om jødernes brug af ”omskæringen og Moseloven”, skønt Jesus som jøde blev omskåret og fra Moseloven forkyndte troen på Gud som skaber, De Ti Bud og det dobbelte kærlighedsbud.

Krarup pukker på de uevangeliske opfindelser: ”et kristent land”, ”kristendommen som vært” og ”alle andre religiøse samfund som gæster”. Alle uden hjemmel i Jesu liv og lære.

Mod nazisternes terror mod jøderne lod Kaj Munk i 1938 i skuespillet ”Han sidder ved Smeltediglen” biskop Beugel udtale: ”Men at tage menneskerettighederne fra mennesker, er at gøre sig selv til forbryder.” Sandheden i den sætning er, at menneskets rettigheder ikke skyldes statens (eller teologers) højsind (eller lavsind), men kommer fra Gud.

Fordi den ældre Luthers forslag blev praktiseret som terror mod jøderne af nazisterne, bør spørgsmålet stilles til Luthers råd: Er de ikke stadig opfordring til terror mod jøderne? Til Krarups anbefaling af bogen bør spørge, om ikke han gør sig til medopfordrer til terror?

Hitlers kriminelle terror-regime brugte rådene til terror.

Derfor opfordres alle ansvarlige til at tilkendegive: Kan Luthers råd og Krarups uforbeholdne anbefaling af bogen, hvori de står, være andet end opfordringer til terror? Og så skal vi fastholde, at man ikke må opfordre til vold, selvom det indgår i et religiøst budskab.

Svend Aage Nielsen, forfatter og forhenværende sognepræst, Lars Murersvej 8, Vedersø Klit, Ulfborg