Har mennesket ret til at bestemme over sin egen død, herunder ret til at få andre til at eksekvere den? Den diskussion har igen rejst sig i Sverige, hvor der fra flere sider presses på for at åbne for livsafsluttende behandling eller aktiv dødshjælp, som det også kaldes. Det sker, efter at den svenske socialstyrelse har afdækket massive svigt i behandlingen af døende.
Kun 4 ud af 10 patienter får tilbudt den ellers garanterede lægelige undersøgelse af, hvor store deres smerter er, og hverken pårørende eller syge får ordentlig information. Sagen har fået flere til at efterspørge en mere værdig behandling og magt til at bestemme, hvornår livet skal afsluttes.
Margareta Sanner, lektor i samfundsmedicin ved Uppsala Universitet, håber, at sagen kan få politisk betydning.
”Svigtet sætter fokus på, at der er grænser for, hvad palliativ (smertelindrende, red.) behandling kan. Og generelt oplever jeg, at der er ved at komme en bredere erkendelse af, at mange patienter lider under ikke at kunne afslutte livet, når det ikke længere er værdigt,” siger Margareta Sanner, der er næstformand for foreningen Retten til en værdig død.
Selvom ingen partier i Rigsdagen endnu har rejst spørgsmålet, peger hun på, at der blandt politikere er en voksende velvilje over for aktiv dødshjælp. Som eksempel nævner hun, at 18 rigsdagsmedlemmer i slutningen af november stiftede et netværk, der skal fremme sagen. Sverigedemokraterne og Kristen-demokraterne står som de eneste partier uden for netværket.
”Det er en glædelig udvikling, og tiden er moden. Ethvert menneske har ret til at bestemme, hvornår de vil afslutte livet,” siger hun.
Også i den modsatte lejr erkender præst Stefan Swärd, at der er ved at ske et etisk skred i Sverige. Han er formand for foreningen Ja til livet.
”Vi ser en alarmerende forandring, hvor spørgmålet også politisk er ved at vinde frem. Og det udstiller desværre, at de moderne sekulariserede samfund har et ambivalent menneskesyn. Man støtter menneskerettigheder og demokrati, men har en kynisk frasorteringstankegang, hvor man devaluerer menneskets- og livets værdi,” siger han.
Stefan Swärd efterspøger bedre behandling til palliative patienter, men mener ikke, at dødshjælp er løsningen.
”Mennesker skal have hjælp, hvis de er så dårlige, at de ønsker at dø. Men de skal have hjælp til livet, ikke døden,” siger han.
Tidligere på måneden var Sveriges svar på Det Etiske Råd, Statens medicinsk-etiske råd, Smer, vært for en konference om den såkaldte Oregon-model, hvor patienter kan få ordineret dødelige mængder medicin.
Indtil videre er Smer ikke kommet med en udtalelse, men formand Kjell Asplund fortæller, at man diskuterer, om man vil anbefale regeringen at iværksætte en national undersøgelse.
”De seneste to år har der været voksende debat om det, og derfor mener jeg, at det er væsentlig at undersøge, hvilke konsekvenser dødshjælp vil have,” siger han.
I den brede befolkning er der flertal for at indføre aktiv dødshjælp, men blandt lægerne er et flertal imod. Og det kan skyldes, at det vil medføre en grundlæggende ændring af deres rolle, forklarer Kjell Asplund, der også er professor emeritus i medicin.
”Man bør overveje, hvordan det vil påvirke dem, og hvilken betydning det vil have for befolkningens tiltro til, at lægerne arbejder for at redde folks liv,” siger han.
Selvom årsagen til, at dødshjælpen igen er til debat i Sverige, i denne omgang er svigt i hjælpen til døende, er det generelt fremskridtene i lægevidenskaben, der har rejst et etisk dilemma. Det mener Niklas Juth, lektor i medicinsk etik ved Karolinska Instituttet.
”Selvom folk kan nægte behandling, er der situationer, hvor de er raske nok til at overleve, men oplever livet som uudholdeligt, og sammen med en voksende individualisering er det baggrunden for, at dødshjælp spreder sig i den vestlige verden,” siger han.