Medierne fremmer angst for sygdom

Young woman lying in

Det er en almen menneskelig mekanisme, at man med en sygdom eller nogle symptomer altid søger en forklaring. Hvorfor mig? Er det miljøet eller arbejdsmiljøet, der er skyld i mine plager? Scanpix

Medierne puster bekymringer for sygdom op og medvirker til, at mennesker får yderligere bekymring, angst, mistillid og flere symptomer i sensationens navn, mener professor i arbejdsmedicin

DEN 9. JUNI anklager Hanne Koplev på debatsiderne mig for at komme med grove og ikke videnskabeligt underbyggede påstande på baggrund af en diskussion den 15. maj om kultur og sygdom i Kristeligt Dagblad. Jeg brugte her den epidemi hos tandklinikassistenter, som mente sig arbejdsskadede efter udsættelse for kviksølvdampe som et eksempel.

Lad mig gå i flere detaljer om dette. I forlængelse af TV-Avisen den 4. december 2005 havde ”Magasinet Søndag” et indslag om klinikassistenters udsættelse for kviksølv. Udsendelsen var en dansk bearbejdning af en norsk tv-udsendelse, som cirka et år før havde skabt lignende røre i Norge.

Udsendelserne pegede på en sammenhæng mellem en lang liste af symptomer og sygdomme, som man mente skyldtes kviksølvdampe, som klinikassistenter og tandlæger var udsat for i 1950'erne frem til 1980'erne. At kviksølv er farligt, har man vidst i mange år. Sagen så således enkel ud: Man havde et kendt farligt stof, og man havde nogen, som engang havde været udsat for det, ergo de var blevet syge af deres arbejde.

Efter indslaget begyndte nuværende og tidligere klinikassistenter at rette henvendelse til HK/privat med symptomer, som de mente kunne stamme fra udsættelse for kviksølv. I løbet af nogle uger havde cirka 1600 personer henvendt sig.

Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) satte penge af til en såkaldt fempunktsplan, som skulle vende hver sten om problemstillingen med kviksølvdampe.

De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark undersøgte 733, heraf 729 klinikassistenter i løbet af 2006. Disse undersøgelser betegner Hanne Koplev som særdeles overfladiske. Der blev ved undersøgelserne udspurgt om alle relevante, kendte symptomer, som relaterer sig til mulig kviksølvudsættelse og ikke kun ”rystelser”.

HVAD VISTE undersøgelserne så? Kort fortalt var mange af de undersøgte syge, men de sygdomme, de havde, er ikke sygdomme, som skyldes udsættelse for kviksølv, blandt andet slidgigt i forskellige led, leddegigt, sene- og muskellidelser og andet. Andre af de undersøgte havde en række symptomer såsom muskelsmerter, koncentrationsbesvær, hovedpine, svimmelhed, uro i kroppen, ledsmerter, træthed, søvnbesvær med videre.

Det vide spektrum af disse symptomer tyder ikke på en fælles årsag. Deltagerne i undersøgelserne var i gennemsnit 53 år - den yngste 26 år og den ældste 77 år.

Bagefter stillede nogen så spørgsmålet: Hvis ikke det er kviksølv, hvad er de så blevet syge af? Vi kender i dag ikke årsagerne til mange almindelige sygdomme og symptomer. Når vi bliver ældre, optræder der en øget hyppighed af gigtsygdomme og andre sygdomme og symptomer hos os alle, og der var ikke nogen ophobning af sygdomme eller symptomer hos de undersøgte, hvor pilen pegede specifikt mod kviksølv. Mange af de undersøgte klinikassistenter var i øvrigt usikre på, hvorfor de skulle undersøges og var spontant glade for at få afkræftet en mistanke.

EFTERFØLGENDE blev der lavet en omfattende litteraturgennemgang med udenlandske eksperter som kritiske bedømmere, og der blev lavet en omfattende registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger af Statens Institut for Folkesundhed, hvor resultatet var entydigt.

Der er ikke fundet holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred - hverken når der måles på dødelighed eller indlæggelser og multipel sklerose, fertilitet (forplantningsevne) og aborter og fødselsudfald.

Det er en almen menneskelig mekanisme, at man med en sygdom eller nogle symptomer altid søger en forklaring. Hvorfor mig? Er det miljøet eller arbejdsmiljøet, der er skyld i mine plager? Således også de klinikassistenter, som havde sygdomme og symptomer. Min påstand er så, at det hele udløses af en tv-udsendelse og en aktiv fagforening, som stiller en forklaring på de mange lidelser frit til skue.

Det er ikke første gang, at medierne puster til sygdom, og det er heller ikke sidste gang. Jeg anklager medierne for at puste bekymringer op, røre i uklare andedamme og medvirke til, at mennesker får yderligere bekymring, angst, mistillid og flere symptomer i sensationens navn. Hanne Koplev er klakør i denne teaterforestilling.

Klinikassistenterne blev taget alvorligt, der blev sat mange ressourcer ind på at undersøge problemet fra flere vinkler og efter den førnævnte registerundersøgelse, som var punkt 3 i Beskæftigelsesministeriets fempunktsplan, blev yderligere undersøgelser sat i bero. Kejseren havde intet tøj på.

Johan Hviid Andersen er professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet