Synspunkt: Stormoskéer styrker parallelsamfund

Det er en uomgængelig del af islams dna, at ethvert samfund skal indrettes efter og leve under islamisk lov, skriver Casper Borring Lund

"Det er dybt skadeligt for integrationen at tillade stormoskéer," skriver dagens debattør Casper Borring Lund
"Det er dybt skadeligt for integrationen at tillade stormoskéer," skriver dagens debattør Casper Borring Lund.

I EN ARTIKEL i Kristeligt Dagblad den 17. maj hævder islamforsker Riem Spielhaus, at stormoskéer vil styrke integrationen. Det vil bringe islam ud i det offentlige rum og dermed befordre dialog og samfundsmæssig anerkendelse.

LÆS OGSÅ: Islamforsker: Stormoskeer kan styre integrationen

Hendes forestilling går på, at det vil gavne integrationen, "når udøvelsen af islam rykker væk fra små fabriksbygninger".

LÆS OGSÅ: Store moskéer kan reducere risikoen for ekstremisme, siger forsker

Der er tre problemer med den forestilling: For det første beror forestillingen på den opfattelse, at islam er ligesom alle andre religioner. Men islam er netop ikke som alle andre religioner! Islam er en totalitær ideologi i religiøs klædedragt. I den islamiske selvforståelse er en stormoské ikke bare et bedehus, den er en manifestation af islams fremmarch og ønske om overherredømme. Det er en uomgængelig del af islams dna, at ethvert samfund skal indrettes efter og leve under islamisk lov, og det er den form for forkyndelse, man hører fra imamerne ved fredagsbønnen. Antisemitisme og foragt for vestlige værdier pakket ind som krav om religionsfrihed.

Den sammenblanding af religion og politik mener Riem Spielhaus altså er befordrende for integrationen. Tværtimod er det det modsatte, der er tilfældet. Det er dybt skadeligt for integrationen at tillade stormoskéer.

For det andet er opførelsen af stormoskéer en legitimation og en styrkelse af parallelsamfund! I stedet for, at fremme integrationsindsatsen bliver det kun endnu sværere, at formidle vestlige værdier som demokrati, tolerance og ytringsfrihed. Moskéens kuppel vil i bogstaveligste forstand være den boble, hvorunder det muslimske samfund kan cementere sin adskillelse fra det danske, praktisere sine egne normer og regler og drømme om, hvad det næste skridt skal være i kampen for islams udbredelse.

For det tredje ignorerer hendes standpunkt fuldstændig det faktum, at erfaringen med stormoskéer i udlandet, såsom Finsbury Park Mosque i London, viser, at stormoskéerne er et kæmpe problem for integrationen. Disse stormoskéer har udgjort – og gør det stadig – samlingssteder for salafister og andre ekstremister.

Der er ikke ganske vist ikke nogen sammenhæng mellem en moskés størrelse og sandsynligheden for radikalisering. Uanset samlingsstedets fysiske rammer er radikalisering altid en iboende fare inden for islam. Men det er jo ikke et argument for at belønne allerede eksisterende fundamentalistiske kræfter med pragtbyggerier. I stedet er det da et argument for at underkaste de allerede eksisterende moskéer en langt strengere kontrol!

På ét punkt har Riem Spielhaus ret – det vil sende et signal om samfundsmæssig accept. Men hvorfor skal vi som samfund sende et signal om accept af en radikal politisk-religiøs ideologi?

En samfundsmæssig blåstempling af islam og sharia vil på ingen måde fremme integrationen. Det vil udelukkende være endnu en sejr for de antidemokratiske kræfter, som ønsker en islamisering af samfundet.

Det vil sikkert glæde det sammenrend af venstrefløjens kulturrelativister, der i en uhellig alliance med islamisterne og deres pengemænd fra Iran og Saudi-Arabien har gjort opførelsen af stormoskéer til den guldkalv, de kan enes om at tilbede.

I samme artikel bagatelliserer lektor Claus Velling Pedersen de penge, der skal komme fra Iran og Saudi-Arabien til finansiering af stormoskéerne. De skulle angiveligt blot ønske at være førende på det teologisk-islamiske område.

Men siden der ikke skelnes mellem det religiøse og det politiske i islam, er det jo en ringe trøst. Den eneste, der ser alvoren i problematikken, er naturligvis en iraner selv. Professor i islamiske studier ved Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari deler ikke Riem Spielhaus' eller Claus Velling Pedersens opfattelse.

At opføre stormoskéer vil ikke styrke integrationen, det vil styrke de parallelsamfund, der i forvejen definerer sig i modsætning til det omgivende samfund. Vi kan håbe på, at man inden for islam må opleve en reformation af samme betydning og omfang, som vi kender det fra kristendommen i Europa. Dét ville gavne integrationen mere end noget andet.

Casper Borring Lund,

Højdevej 5, 3. tv., København S