Jeg synes, det er en katastrofe for lysten til at gå i kirke, at tonelejet i alt for mange kirker ligger så højt, at rigtig mange og i hvert fald næsten ingen mænd kan synge med.
Særligt ødelæggende forekommer det ved de lejligheder, hvor der er mange i kirke, for eksempel de kirkelige højtider samt dåb, konfirmation og begravelser. Her er der en mulighed for at lokke nye til at komme igen eller desværre give dem en dårlig oplevelse og ondt i halsen.
Andre steder end i kirken ændrer man tonelejet, hvis forsangeren opdager, at forsamlingen ikke kan synge med. Men inden for kirken får man sommetider på fornemmelsen, at nogle af de fagfolk, der er ansat til at hjælpe menigheden med at synge, ikke mener, det er så vigtigt, om kirkegængerne kan synge med eller ej.
Samtidig er der nok i menighedsrådene en berøringsangst, dels på grund af et ønske om fred med de ansatte, dels på grund af usikkerhed over for nogle, der formodes at være bedre inde i emnet. Men hvor i dagens samfund i øvrigt ville det blive tolereret, at ansatte åbenlyst ikke lagde øre til kundernes behov?
I 1976 udgav Johannes Fabricius ved Rosenkilde og Baggers Forlag Julens sange. For første gang i et toneleje der kan synges af alle. I forordet anføres: Dengang sang man julesangene, nu brummer man dem kun, fordi nutidens mennesker som følge af deres kraftigere højdevækst også har fået længere stemmebånd og dermed dybere stemmer mens noderne stadig ligger i deres oprindelige, nu for høje, leje.
Kirken har faktisk været en af de første til at gøre noget ved problemet. Allerede i 1979 udkom den første Koralbog i dyb Udgave med 175 af salmerne. Og i 2004 kom en ny med nedsættelse af tonelejet i de værste fra den nye salmebog.
I DGIs sangbog og i de to seneste udgaver af Højskolesangbogen, det vil sige siden 1989, har man også erkendt og gennemført, at det er nødvendigt at sætte tonen i nogle af især de ældre salmer lidt ned, hvis folk skal synge med. Her er der altså kun den dybe. Og tonelejet her svarer de fleste steder til ovennævnte dybe udgave. Sammenlign for eksempel Den signede dag eller Vær velkommen, Herrens år i begge sangbøger med koralbogen eller den salmebogsudgave med noder i.
Hvis opgaven for organist og kirkesanger er at hjælpe menigheden med at synge, så det bliver en dejlig oplevelse at være deltager i og ikke tilskuer til gudstjenesten, hvorfor benytter man så rigtig mange steder stadig den høje udgave af koralbogen?
Emnet har været diskuteret i indlæg adskillige gange før. Gad vide, om det har haft nogen virkning. Nogle steder hjælper man lidt på problemet ved, at menigheden synger stående, så man har samme vilkår som kirkesangeren. Men generelt er det stadig galt. Menigheden kommer jo lige ind fra kulden i overfrakker og har ikke lejlighed eller lyst til at øve stemmen som et sangkor inden forestillingen.
Jeg vil foreslå, at der bliver varmet op under foretagendet ved at skabe mere oplysning og opmærksomhed om emnet uden for kirkens faste stok. For eksempel kunne menighedsrådsforeningen lave en hjemmeside med navnet www.syngmedkirker.dk. Her kunne de kirker, der rimelig konsekvent benytter dyb udgave, reklamere for sin forståelse for kunderne ved at lægge sig ind.
Denne oversigt kunne så jævnligt offentliggøres i medierne, så almindelige mennesker har mulighed for at opdage, at der er sket noget nyt, og søge hen, hvor man kan synge. Og så lægges der et pres udefra på de personer, der bestemmer over tonelejet i kirken. Hvem det så i virkeligheden er.
Når det er så ens over hele landet, og kirkesangere og organister generelt er både venlige og dygtige mennesker, kunne man få den i øvrigt utænkelige tanke, at kursusstederne, hvor man oplærer kirkesangere og organister, måske kunne have en finger med i spillet.
Det var måske noget for en ph.d.-opgave ved teologistudiet at finde ud af, hvad der foregår, og eventuelt lave en undersøgelse af tilfredsheden på området hos de kunder, der kommer i kirken ved for eksempel jul, hvor alle kender salmerne.
Vil man vide mere, er forordene til for eksempel Koralbogens dybe udgave og Højskolesangbogens Melodibog gode at læse.
Bo Holst-Jørgensen,pensioneret skovrider,Ulfborg Kirkebyvej 16, Ulfborg