To franske journalister er blevet taget som gidsler i Irak. Ifølge tv-stationen al-Jazeera har gidseltagerne krævet, at Frankrig skal ophæve forbudet mod muslimsk hovedbeklædning i skoler, hvis gidslerne skal frigives.
Hvis de bliver henrettet af islamister - hvad de sikkert gør - har deres død udvirket én god ting: At slå fast med syvtommerssøm, at tørklædet ikke er den uskyldige hovedbeklædning, som mange såvel ikke-muslimer som muslimer hævder.
En kvinde i Vesten kan gøre gældende, at hun selv har valgt at bære tørklæde. Men hendes frihed forværrer den tvang, der udøves mod de af hendes medsøstre, der ikke ønsker at bære symbolet.
Tørklædet signalerer uanset den konkrete bærers eget sindelag (et ønske om) sharia, det islamiske lov- og retssystem. På den baggrund kan det overhovedet ikke komme på tale, at folkeskolelærere bærer det symbolladede, kønsadskillende tørklæde, eftersom underviseren fungerer som autoritet og rollemodel.
Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan jeg dokumentere, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kontrol over kvinden. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde. For at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er i skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.
Tørklædet sætter skel mellem de rene og de urene kvinder, de rigtige og de forkerte kvinder, de sensuelle ufornuftige kvinder og de
letantændelige, virile fornuftige mænd. Med den skillelinje bliver ligebehandling og ligestilling en by i Afghanistan.
Kvinder, der bærer tørklæder, gør det med få undtagelser, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil bære et hovedtørklæde.
Som det gentagne gange er blevet påpeget: Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og hvor kommer den kontrol tydeligere til udtryk end i tørklædet? Som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side.
Hvorfor fik den iranske revolution succes? Såmænd fordi det lykkedes for ayatollah Khomeini og daværende ministerpræsident Rafsanjani at komme igennem med budskabet: "Det er en pligt for kvinden at dække sit hoved, fordi kvindens hår udsender vibrationer, der opgejler, vildleder og fordærver mænd."
Tørklædet er islamismens flag. Også i Danmark. Derfor er tørklæder ikke "uskyldige skikke" - det er en naiv indfaldsvinkel.
Ingen, som ikke selv har skoen eller tørklædet på, kan vel for alvor forestille sig det pres, som kvinderne udsættes for fra mændenes, ikke mindst imamernes, side. Men vi kan i det mindste forsøge. Og ikke bare købe påstanden om, at tilsløring i virkeligheden er en slags "ny identitet" for muslimske kvinder.
Derfor er det godt, at Frankrig har sat foden ned. Ligesom vi kommer til det her i Danmark.
Lone Nørgaard,
lektor, cand.mag.,
Normasvej 39,
Frederiksberg