Teologiske skel. Ikke alt er fortolkning

JEG ER IKKE UENIG med Lars Sandbeck, når han taler om ”et lidt andet” skel (skellet i skriftsyn) i folkekirken end det, der drejer sig om, hvordan Jesu opstandelse skal forstås. Der er sådan set en del andre skel i folkekirken end opstandelsesskellet. Nu var det bare opstandelsen, der igen var på tapetet med Morten Fester Thaysens forsøg på at udjævne det meget afgørende skel, der findes der.

Sandbeck udjævner ikke det skel. Han hænger det blot op på en anden modsætning. Men som bekendt falder alle væsentlige skel i teologiske spørgsmål ikke altid helt sammen. Grosbøll-debatten bragte mange sammen, som normalt stod på hver sin side i andre væsentlige skel. Dette nye sammenhold blev ikke ligegyldigt af, at der i sammenholdet fandtes andre skel.

Sandbeck er dog ikke helt præcis i beskrivelsen af skriftsyns-skellet. De, der mener, at evangelierne beretter om hændelser, der har fundet sted, så det kunne bevidnes, mener også, at evangelierne med beretningerne har et klart forkyndende sigte. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Derfor holder det heller ikke vand, når Sandbeck mener, at der er nogle teologer, der ”ikke bryder sig om fortolkning”. Jeg kender ingen teologer, der ikke bryder sig om fortolkning. Jeg kender derimod nogle teologer, der mener, at ikke alt er fortolkning.

DT ER OGSÅ FORSKELLEN i sagen om Jesu opstandelse. Står det til fortolkning, om selve opstandelsen har fundet sted i tid og rum, som en bevidnet hændelse? Eller står det alene til fortolkning at fortolke den bevidnede hændelse?

Sandbecks idé om, at Det Nye Testamentes tekster kun er ”teologisk skønprosa”, ligner dårlig tekstlæsning, en læsning, der simpelthen ikke tager højde for teksternes karakter. Og som i øvrigt mildest talt heller ikke har størstedelen af kirkens 2000 år lange læsetradition bag sig. Her har man hele tiden set det som et både-og. Som på én og samme tid beretninger om noget, der virkelig fandt sted, og forkyndelse.

I det mindste hvad Paulus angår, synes Sandbeck at give mig ret, når han karakteriserer hans stil med ordene: den ”enkle, klare og (næsten) billedløse fremstilling”. Sandbeck forsøger så vist nok at tviste det med Paulus' ord om, at ”kød og blod ikke skal arve Guds rige”. Hopla, her afviklede Paulus vist alligevel ”kød og ben”.

Come on, det kan da ikke seriøst bringes i spil som argument for en opstandelse, der måske slet ikke har fundet sted ud over det, der opstod i menneskers trosforestilling.

Paulus skriver enkelt og ligetil - og fuldstændig mysteriøst og overjordisk - om det, der skal ske engang, aldeles virkeligt og hændelsesmættet. ”De døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed” og så videre. (1. Kor. 15., 50ff)

Henrik Højlund er formand for Evangelisk-Luthersk Netværk og sognepræst