Omsider blev man mindet om, hvordan det var som barn at vågne tidligt om morgenen juleaften og springe ud af sengen i ren spænding.
Denne onsdag morgen handlede det om at få fjernsynet tændt i en fart, for det amerikanske valg var afviklet, og vi vågnede op til en Donald Trump-sejr, der skabte en vis pafhed i de danske tv-studier.
På DR 2 benyttede man lejligheden til at citere danske politikerreaktioner, og Enhedslistens ordfører, Pernille Skipper, mente, at vi på denne dag vågnede op til en helt ny virkelighed. Nu er det jo svært at vide, hvilken virkelighed Pernille Skipper lever i, men mon ikke den svarer meget godt til den, man overvejende dyrker i DR og generelt blandt journalister. Altså, en virkelighed, hvor det tages for givet, at det fornuftsstyrede og progressive menneske som ved en naturlov vil afvise en mand som Donald Trump.
I den virkelighed bevæger menneskeheden sig i retning af det ikke-konservative og kulturrelativistiske, og en mand som Trump bliver automatisk til inkarnationen af alt det, der taler den vedtagne sandhed imod. De fleste af os er i en eller anden grad børn af denne medieånd, og når man i månedsvis har fået fortalt, at Donald Trump ikke har en chance for at blive præsident, skal man være meget stålsat for ikke at lade sig påvirke af det.
Vi så en lignende mekanisme med Brexit i England, vi så det ved det seneste folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti gik voldsomt frem, og vi ser det nu. Der findes en dyb kløft mellem den brede journalistiske tænkning og mange menneskers livssyn, når det gælder, og da Donald Trump i går morges ved nitiden dansk tid i en påfaldende afdæmpet udgave gik på talerstolen, føltes det som et surrealistisk indslag i en verden, der var bestemt til at se helt anderledes ud.
Donald Trump talte om triumfen som en større bevægelse og ikke blot en politisk sejr, og det bliver interessant at opleve, hvordan man ikke mindst i DR og på TV 2 vil håndtere netop denne bevægelse og konstateringen af, hvor lidt man igen har forstået af den. Skal man finde nogen andre eksperter, der ser livet fra en anden vinkel?
Skal man gå den opsøgende journalistik efter i sømmene, og skal man ligefrem begynde at opfatte de protesterende politiske bevægelser i Vesten som en lige så reel del af virkeligheden som den, man plejer at anse for at være normalitet? Til en begyndelse kunne man i næste ombæring af ”Presselogen” på TV 2 News, hvor landets redaktører analyser deres eget virke, anspore til at overveje, om noget mon er basalt skævt, når man gang på gang går så meget galt af realiteterne.
En del af forklaringen er uden tvivl, at det virkelig er svært at forudse, hvordan folk stemmer i disse tider, men det har sikkert også at gøre med, at man i mediekredse befinder sig i en så smal og selvfølgelig antagelse af ret og vrang, at man ikke formår at inddrage det, der modsiger. Der er brug for en større selvransagelse, og den kommende tid vil vise, om man i danske medier er indstillet på at foretage den.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.
