DR'S JULEKALENDER ”Tidsrejsen” og frikirkelederen Ragnar har været en god anledning til at tale med børn om, hvad forskruede udgaver af tro og politik kan føre til og historisk har ført til. Det er en uhyre vigtig snak at tage med kommende generationer. Vi har derfor en idé til, hvad julekalenderen skal handle om næste år:
Sofie på 13 år er opvokset i Gellerup ved Aarhus med en mor, der tilhører pinsemissionen. Hendes klasselærer, Rafik, er imam og prædiker for børnene, at Allah kræver deres underkastelse og vil have, at pigerne skal gå med tørklæde.
En dag finder Sofie en tidsmaskine og rejser tilbage til 1984, hvor hun møder sin mormor, som hun aldrig har kendt. Hun viser sig at være tiltalende, smuk og mild. Andre synes, hun er lidt excentrisk, men det viser sig, at hun rummer en dyb visdom og ro. Måske fordi hun er et meget stærkt troende pinsekirkemedlem.
Da Sofie kommer tilbage til 2014, mangler hendes lillebror, og det er jo forfærdeligt. Det viser sig at have sammenhæng med, at hendes mor nu ikke længere tilhører pinsemissionen. Uha. Den var værre. Sofie rejser straks tilbage i tiden og får heldigvis rettet op på tingene, så moderen finder troen igen. Pyha!
Men. I det nye 2014 viser det sig, at Gellerup er blevet del af Islamisk Stat. Alle skal underkaste sig sharia, og der er strenge straffe for næsten hvad som helst. Rafik har nemlig overtaget byen, og han har indført en form for islam i byen, hvor både han selv og Muhammed indgår som store profeter. Uha, uha, hvordan får Sofie mon rettet op på den?
Nej, vel?
Men erstat pinsemissionen med astrologi og islam med kristendom, så har man plottet til DR's julekalender ”Tidsrejsen”.
DETTE ER IKKE et indlæg imod religionskritik. Ingen religioner eller livsanskuelser bør være fredet for kritik, men kritikken skal være ordentlig og formuleres klart. Den skal ikke formidles fra Danmarks største og mest effektive prædikestol, DR, forklædt som en julehistorie for børn.
Vi står ikke selv på den kirkelige højrefløj. Vi kan sagtens selv finde på at levere kritik af diverse frikirkers synspunkter, men vi må stå af, når kritikken bliver så latterliggørende, som den er blevet i ”Tidsrejsen”.
De tolerante slår det hen og siger, at de ikke opfatter Ragnar som repræsentant for kristendommen, men for undertrykkelse, og at børn godt kan skelne. Ja, man må sandelig håbe, at nutidens børn er bedre til at skelne end vores egen generation, som er vokset op med et overordentlig negativt syn på kristendommen. Ikke mindst takket være Hans Kirks negative fremstilling af Indre Mission i romanen ”Fiskerne”, eller måske især fra tv-serien over den, som blev produceret i 1970'erne af - DR.
Man kan kun undre sig over, hvad arbejdsgruppen bag julekalenderen har tænkt. Man må formode, at de har vendt og drejet, at det er fint at fortælle målgruppen for en julekalender, at kristne frikirker fostrer totalitære regimer.
NOGLE VIL SIKKERT indvende, at det ikke handler om indpakningen, men om budskabet. At ”Tidsrejsen” handler om menneskets brug af ideologi til opnåelse af magt og ære. Men er indpakningen virkelig ligegyldig? Tag nu det tænkte eksempel: Kunne man forestille sig, at folk ville opfatte en sådan fremstilling af islam som indpakning og ville kunne dechifrere sig frem til budskabet?
Og kunne man forestille sig en lignende skødesløshed og nedladenhed over for kritikkerne af indpakningen? ”Det er bare indpakning, slap nu af.”
Vi tvivler.
Nana Hauge er cand.theol. og valgmenighedspræst, og Merete Bøye er cand.theol. og sognepræst. De er redaktører af det teologiske tidsskrift www.nytbabel.dk