Transkønnede diskrimineres. Danmark børafskaffe kastrationslov fra 1934

Danmark ser ofte sig selv som foregangsland, hvad angår homoseksuelles rettigheder, men desværre gælder det ikke, når det handler om transkønnede, skriver Helle Jacobsen

Danmark halter bagud, når det handler om at sikre transkønnedes rettigheder.
Danmark halter bagud, når det handler om at sikre transkønnedes rettigheder. . Foto: Iris.

Debatten er skrevet Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Internationals danske afdeling

I Danmark stiller vi transkønnede over for et for mange umuligt dilemma: Enten må du gennemføre en unødvendig og stor operation, der fjerner din livmoder og æggestokke eller testikler og penis, eller også må du opgive håbet om nogensinde at få anerkendt det køn, som stemmer overens med dit udseende og din identitet.

Transkønnede er mennesker, hvis biologiske køn ikke stemmer overens med deres indre og ofte heller ikke med deres udseende.

De er altså født i den forkerte krop. For dem er det afgørende, at samfundet anerkender deres identitet og giver dem lov til at have det navn og det køn, som føles rigtigt for dem.

LÆS OGSÅ: Skal transkønnede have ret til juridisk kønsskifte

Nogle men langtfra alle ønsker også at ændre deres udseende, for eksempel ved hjælp af hormoner eller via operation. Men for alle gælder det, at de ønsker, at beslutningen er deres egen, og at samfundet ikke kræver, at de til gengæld for et nyt navn og cpr-nummer skal have bortopereret dele af deres underliv.

I denne uge udgiver Amnesty en ny rapport om trans-kønnedes rettigheder i Europa. Rapporten er en samlet analyse af transkønnedes forhold og europæisk lovgivning på området, og den viser, at Danmark sammen med en række andre lande i Europa, blandt andet Belgien, Irland, Norge, Finland og Frankrig, halter bagud, når det handler om at sikre transkønnedes rettigheder.

Det sker blandt andet, fordi vi læner os op ad en kastrationslov fra 1934, der oprindelig blev brugt til at helbrede voldtægtsmænd, og som i dag har resulteret i et krav om, at transkønnede skal gennemgå en både unødvendig, risikabel og for mange uønsket operation. Danmark er sammen med Belgien det eneste land, hvor kravet om kastration ikke kun finder sted i praksis, men tilmed er indskrevet i lovgivningen.

I RAPPORTEN FORTÆLLER Joshua Bryan om, hvordan han lever med to identiteter. Han blev født som kvinde, men skiftede køn i sit hjemland, USA. Senere rejste han til Danmark for at bo sammen med sin danske kone. Men i Danmark har Joshua både et kvindeligt navn og cpr-nummer, fordi han ikke ønsker at gennemgå en stor operation og få fjernet sin livmoder og sine æggestokke.

Det efterlader ham i et juridisk limbo og har flere konsekvenser for hans hverdag, hvor han blandt andet ikke kan få lov at køre bil, fordi det køn, der er registeret på kørekortet, ikke stemmer overens med hans udseende og fremtoning.

Joshuas historie understreger, hvordan kravet om kastration for mange transkønnede er en unødvendig indgriben i deres liv. Med kravet svigter Danmark sin forpligtelse til at sikre transkønnedes fundamentale ret til selvbestemmelse over egen krop og eget liv.

Danmark ser ofte sig selv som foregangsland, hvad angår homoseksuelles rettigheder, men desværre gælder det ikke, når det gælder de trans-kønnede. Det burde være uhørt med en kastrationslov i 2014, og vi opfordrer den nye danske sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at afskaffe den. I samme ombæring bør Danmark gå forrest og fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme.