I Kristeligt Dagblads temaserie "Er tro sundt?" tumles der med begreber, man tydeligvis kun har lidt greb om. Konfronteret med et udsagn som "troen har helt sikkert stor betydning for, hvordan man danner meningsfuldhed" (Kristeligt Dagblad den 24. juli), vender det sig i en filosof. Fordi hvad er forskellen mellem "betydning", "tro" og "mening"? Klare definitioner efterlyses, så vi ved, hvad vi taler om.
Johannes Møllehave skrev engang, at alle mennesker er troende. Hermed mener han, at alle mennesker forsøger at være "trofaste" mod idealer. For kristne er idealet "kærligheden", livets grund og mening, for videnskabsmænd "objektivitet". Rockergruppen Hells Angels er ligeledes et "troende" folkefærd, fordi de handler ud fra idealer om ære og den slags.
Lad os se på forskningens "tro" - objektivitetsidealet - og argumentere for den antagelse, at det slet ikke er videnskabens opgave at forholde sig til tingenes betydning, for eksempel om "tro" er godt eller skidt for helbredet. Sand videnskab beskriver nemlig tingene, som de objektivt er, den vurderer dem ikke.
At videnskaben bestræber sig på at beskrive tingene værdineutralt er en anden måde at udtrykke det forhold på, at med hensyn til viden følger det aldrig, hvorledes man konkluderer; værdien - betydningen - af en given viden afhænger af os, og hvad vi tror på.
Forsøger jeg at leve mit liv med "tro" på, at "Kristus er kærlighed", gør det ingen forskel, om forskere kan bevise, at en tømrersvend ved navn Jesus rent faktisk blev korsfæstet for cirka 2000 år siden, fordi det faktum intet siger om kristendommens trosideal.
Tro kommer ikke med den megen viden, skriver Kierkegaard, og er ej heller et asyl for de dårlige hoveder, hokuspokus. Men det er logisk hokuspokus at forsøge – objektivt – at udrede "troens betydning" for for eksempel helbredet, når vi fastholder, at "tro" står i modsætning til "viden", og derfor er den betydning, vi hver især (eller gruppevis) tillægger de objektive ting. "Tro", "betydning", holdning", "mening", "vurdering", "ideal" "værdi", "ånd": Kært barn har mange navne.
Man kan være uenig med Møllehave, men fastholder vi hans definition, slipper vi for en masse spildt ulejlighed og obskure projekter: På Oxford Universitet undersøger forskere eksempelvis, om "tro på Gud" er smertelindrende. En gruppe "troende" og "ikke-troende" udsættes for en mild form for tortur. Sviende chili-creme smøres på huden af forsøgspersonerne for at se, om "troende" er mere modstandsdygtige end "ikke-troende". Man kan tale om, at ens kristne tro sættes på prøve, men det giver tydeligvis ingen mening, at et menneskes vilje til at udholde rendyrket fysisk smerte sætter kærlighedens ideal under pres.
En ledende forsker bag forsøgene hævder, at folk oplever smerte forskelligt. Ja, naturligvis, det ligger logisk i selve sagen og fordrer ingen empirisk forskning. Sætter man to mennesker til at løbe et maratonløb, den ene motiveret, den anden under tvang, oplever de smerten vidt forskelligt; den første erfarer smerten meningsfuld, da løbets idé for ham netop består i at overvinde smerten og gennemføre løbet. Løberen, der tvinges, oplever sit livs mareridt.
Spørger vi på ny, om "tro" giver sundhed og langt liv, forærer svaret sig selv: Det afhænger af tros-idealerne; dyrker vi sundheden frem for alt - ingen røg og alkohol, masser af motion - lever vi "sundt" og utvivlsomt længe. Mens den "tro", der gør teenagere til selvmordsbombere, eller den, der motiverer mafiaen og Hells Angels, næppe er helsebringende eller garant for et langt liv.
Claus Bertung,
BA i kinesisk religionshistorie og filosofi,
Vestergårdsvej 11, 1 mf.,
København