Ja, siger Dan Jørgensen (S), medlem af Folketinget og udlændingeordfører
"I år forventer man, at kommunerne skal tage imod cirka 35.000 flygtninge og familiesammenførte, og vi ved, at ganske få af dem kommer i arbejde. Det giver en masse udfordringer for vores velfærd. Direkte i form af overførsler og midler til integrationsindsatsen. Derudover kommer vi til at mangle skolelærere, sygeplejersker og pædagoger. Det er en voldsom udfordring for kommunerne."
Finansministeriet taler om omkostninger forbundet med flygtningene i år på 11 milliarder kroner - altså én procent af statens samlede budget. Hvordan kan det være et stort økonomisk problem?
"Det er muligt, at der sidder en økonom bag et skrivebord, der vil sige det. Men du vil finde meget få kommunalpolitikere, der vil være enige. Mange af de mennesker, der kommer nu, vil være her i mange år, og selv hvis det lykkes os at få dem markant bedre integreret, vil mange stadig sidde fast i parallelsamfund. Det er økonomisk uholdbart, men endnu værre er det grundlæggende forkert i et velfærdssamfund, der handler om fællesskab, inddragelse og samhørighed."
I taler om, at integrationen af ikke-vestlige indvandrere har været historisk svær, og at det er derfor, at antallet af flygtninge skal holdes nede. Hvad bygger I det på?
"At under halvdelen af udlændinge med ikke-vestlig baggrund i Danmark er i arbejde, mens det er 75 procent af ”gammeldanskerne”. Det er ikke godt nok. Samtidig har vi parallelsamfund, hvor alt for mange ikke taler ordentligt dansk og ikke er tilstrækkeligt med i det danske samfund. Det er ikke i orden - hverken for de mennesker, det handler om, eller for sammenhængskraften."
Men Hans Lassen peger på, at udviklingen i blandt andet beskæftigelsesfrekvensen har været rigtig god - hvorfor tager han fejl?
"Jeg er fundamentalt uenig i, at den udvikling betyder, at integrationen er en succes. Det er selvfølgelig bedre, end hvis der ikke var sket noget som helst siden 1980'erne. Ja, der er positive integrationshistorier i Danmark, men man tager skyklapper på, hvis man ikke kan se, at vi har massive integrationsproblemer i Danmark."
Fra starten af 1990'erne til i dag har Socialdemokraterne siddet på regeringsmagten i cirka halvdelen af tiden - hvor meget af de massive integrationsproblemer, du taler om, er jeres ansvar?
"Det er bestemt også vores ansvar. Ingen regering i de seneste 30 år har knækket den grundlæggende integrationskode. Det er også derfor, at vi i Socialdemokratiet står et andet sted på det her spørgsmål, end vi har gjort tidligere. Vi er meget mere eksplicitte om, at antallet af indvandrere og flygtninge betyder noget, og vi går længere, end vi har gjort før, for at få strammet op på det."
Hvorfor tog I fejl?
"Man har ikke været nok opmærksom på, hvor meget antallet betyder, og så har man bygget for mange barrierer op i forhold til at få folk ud på arbejdsmarkedet - de lange integrationsforløb og lange forløb med danskundervisning har sikkert været lavet i den bedste mening, men det har vist sig ikke at virke. I stedet må vi sikre, at folk får et arbejde først, så må det andet komme bagefter."
Vi står over for en fremtid, hvor arbejdsstyrken ikke er stor nok til at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Er flygtningestrømmen ikke en god mulighed for at løse det problem?
"Det er klart, at vi skal have de flygtninge, der kommer her, ind på arbejdsmarkedet, men så længe vi ikke har fundet en løsning på det problem, kan vi ikke åbne grænserne for flere flygtninge. Det er en lille smule verdensfjernt."
Hvis de stramninger, I har været med til at lave nu, viser sig ikke at kunne holde antallet af flygtninge nede - hvad skal der så ske?
"Umiddelbart er der ikke nye stramninger i sigte. Også fordi der ikke er så mange muligheder for at stramme yderligere. Men hvis der kommer 100.00 i år, hvad så? Så tror jeg, at selv Enhedslisten vil sige, at vi bliver nødt til at gøre noget."
Nej, siger Hans Lassen, integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder
"Finansministeriet beregner omkostningerne ved flygtningene i 2016 til 11 milliarder kroner. Det svarer til omkring 0,6 procent af det forventede BNP i 2016. Og ud af det samlede offentlige budget, som forventet ligger på cirka 1100 milliarder kroner, udgør det cirka en procent. Derfor har vi selvfølgelig ressourcerne til den opgave."
Socialdemokraterne argumenterer med, at vi må holde antallet af flygtninge så langt nede som muligt, fordi integrationen indtil nu langtfra er gået godt. Hvad siger du til det?
"At det ikke passer. Fra 1996 til 2008, hvor krisen kom, så vi en markant stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra 34 procent til 57 procent mod cirka 75 procent for danskerne. Og jeg er helt overbevist om, at den udvikling var fortsat, hvis vi ikke havde fået krisen. Og denne kraftige reduktion i gabet mellem indvandrernes og efterkommernes og så danskernes beskæftigelse er kun i begrænset omfang blevet mindre under krisen. Den store forklaring på det er, at uddannelsesniveauet er hævet blandt indvandrere og efterkommere. Vi mister modet på opgaven, når vi ikke er opmærksomme på de ting. Selvfølgelig skal vi blive bedre, men den gode nyhed er, at vi ved, hvad der virker."
Men det har foregået over lang tid - nu taler vi om mange tusinde på én gang. Det ved vi vel reelt ikke, om vores system kan klare?
"Nej, det kan du have ret i. Men det danske samfund er betydeligt bedre rustet til den opgave end for 30 år siden. Der er opbygget en masse knowhow både i det private erhvervsliv og den offentlige indsats i jobcentrene. Samtidig kan tilstrømningen af flygtninge løse et af vores helt store problemer med at finansiere velfærdssamfundet i en fremtid med for lidt arbejdskraft, fordi vi får for få børn. Men vokser antallet af flygtninge voldsomt, er det en anden snak."
Vi modtog cirka 20.000 sidste år, og det gør vi også som minimum i 2016. Hvis ikke det er en voldsom stigning, hvad er så?
"Det vil for eksempel være en tidobling - altså 150.000-200.000. Derfor afhænger meget også af, hvad der sker i Europa og på den globale scene, og hvor meget bedre vi bliver til integrationen, for selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange vi kan indoptage."
t er jobs og økonomi. Mange peger på, at multikulturelle samfund er splittede og mindre tillidsfulde. Er det ikke et reelt problem?
"Altså, vi kan se, at kvinder med ikke-vestlig baggrund har høj jobmotivation, i stigende grad uddanner sig og bruger deres uddannelse til at få job. Vi kan se, at deres fertilitetsrate hurtigt nærmer sig danske kvinders, og at deres børn stort set kommer i daginstitution på samme niveau som danske forældres børn. Indvandrere får altså meget hurtigt en livsform, der ligner resten af samfundets. Større er forskellene ikke."
Så de kulturelle spændinger, der fylder meget i den offentlige debat - ikke mindst båret frem af et stort antal debattører med muslimsk baggrund - er et forbipasserende fænomen?
"Ingen tvivl om, at der udkæmpes hårde kampe i indvandrermiljøerne, og det kommer til udtryk i de debatter, som jeg mener er meget vigtige. Jeg vil heller ikke nægte, at der er konflikter, når kulturerne mødes. På ingen måde. Det har der altid været, når de ”fastboende” møder ”de fremmede”. Men historien viser også, at vi netop kan finde nye måder at leve sammen med hinanden på. På trods af etniske og kulturelle forskelle."