Problemet med de ateistiske og islamiske trosretninger er, at de begge mangler tvivlens nådegave. Begge trosretninger tror, at de kender sandheden, og begge bekæmper de kristendommen.
Med Ateistisk Selskabs tåbelige kampagne mod kristendommen må man spørge, hvad de kan sætte i stedet ud over deres hovmod og bedreviden. Ateistiske samfund på denne klode, Hitler, Mao, Stalin har bestemt ikke været en humanistisk succes.
Op gennem tiden har kristendommen haft stor indflydelse på vores samfundsopbygning, vores sammenhængskraft, det juridiske system samt musikkens og malerkunstens udvikling.
Vi har fået opbygget et rimeligt velfungerende samfund, som mange misunder os, og det burde vi stå sammen om at bevare. Kristendommen eller kulturkristendommen er en vigtig ingrediens i vores sammenhængskraft, og derfor er det en god idé, når regeringen erklærer, at Danmark er et kristent land.
Jeg synes, ateisterne skulle nedlægge våbnene og bare acceptere tingenes tilstand, nemlig at de hjerner, vi alle går rundt med, har det bedst med at have noget større/overordnet at tro på. Det giver ro i sindet og en mening med livet for mange. Der er ikke mange ateister i skyttegrave eller blandt passagererne i et flystyrt.
I stedet burde ateisterne glæde sig over, at flertallet her i landet bekender sig til en fredelig og intelligent religion. Hvis alle kunne leve op til Jesu anvisninger, ville vi leve i en fredelig verden.
En af formålsparagrafferne fra Ateistisk Selskab (paragraf 2.4) lyder: at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens. Det synes jeg medlemmerne skulle lægge sig på sinde. Hvad var der inden Big Bang? Hvor kommer universet fra? Er der flere universer? Hvorfra kommer de fysiske love? Hvad er tyngdekraften? Der er nok at tage fat på.
I stedet spilder man tiden på at kritisere kristendommen og nedbryde vores sammenhængskraft. Hvorfor bekriger Ateistisk Selskab ikke islam? Er det, fordi man er bange for konsekvenserne, eller er det, fordi man synes, islam er bedre end kristendommen?
Hvis ateisterne tror, at deres tro hviler på et videnskabeligt, grundlag tager de fejl. De sanser, som mennesket er udstyret med, giver os kun mulighed for at iagttage en brøkdel af den verden, som omgiver os, og det er naivt og uvidenskabeligt at tro, at man på et så spinkelt grundlag kan afgøre, om der findes en skaber, eller om det hele er en ren tilfældighed.
Uden tvivlens nådegave forstener tanken, og al udvikling og fremskridt går i stå. Et gammelt ordsprog siger: Følg dem, som søger sandheden, og flygt fra dem, som har fundet den.
Sven Otto Wulff, lektor og akademiingeniør, Høgevænget 24, Jyllinge