Tyrkiet skal i EU

Selvom Tyrkiet har ændret sig meget og til det bedre, siden det søgte om EU-medlemsskab i 1987, er landet ikke kommet meget tættere en optagelse. Men nu skal det være slut med de brudte løfter til landet, mener Ole Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet 

Selvom Tyrkiet har forbedret sig meget, og landets økonomi blomstrer, er de desværre stadig langt fra en optagelse i EUFoto
Selvom Tyrkiet har forbedret sig meget, og landets økonomi blomstrer, er de desværre stadig langt fra en optagelse i EUFoto.

I disse dage fremlægger Europa-Kommissionen sin årlige status for Tyrkiets vej mod EU. Det er en fast praksis, hvor Kommissionens kommissær for udvidelse, tefan Füle, kommer med råd, kritiske bemærkninger og løftede pegefingre, der skal give Tyrkiet håb om en dag at blive medlem af EU.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet spiller betydelig rolle i fange-frigivelser

Selvom Tyrkiet allerede søgte om optagelse i 1987, er landet dog ikke meget tættere på medlemskab end dengang. Ud af de i alt 33 kapitler, der skal godkendes og lukkes, før et land kan blive medlem af EU, er kun ét kapitel foreløbigt lukket.

Det er imidlertid et andet Tyrkiet, der banker på EUs dør i dag end tidligere. For mens vi i EU er travlt optagede af gældskriser og økonomiske redningspakker til trængte økonomier, oplever vores store naboland mod øst økonomisk blomstrende tider. Med vækstrater på op mod 10 procent om året, overskud på statsfinanserne og en statsgæld på blot 40 procent af BNP, blegner de fleste økonomier i EU i forhold til Tyrkiet.

Det er klart, at Tyrkiet fortsat mangler at leve op til nogle af de såkaldte Københavnerkriterier, der afgør et lands muligheder for optagelse. Her volder især det delte Cypern problemer, hvor håbet dog er, at øens to parter kan enes om en løsning på konflikten inden udgangen af året, så optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet kan fortsætte.

Og i selve Tyrkiet er der også opmuntrende tegn på fremgang, hvor landet er et af de gode eksempler på, at man godt kan være muslimsk og demokratisk. Der er således sket store fremskridt inden for Tyrkiets tilpasning til EUs økonomiske regelsæt, ligesom beskyttelsen af religiøse mindretals rettigheder er forbedret.

På trods af forbedringer må Tyrkiet gang på gang se andre lande overhale sig i køen på vej mod medlemskab. Det er en uheldig udvikling, for med den rivende økonomiske udvikling vil landet ikke blive ved med at acceptere, at EU behandler det som et andenrangs kandidatland.

Det arabiske forår har vist, at flere arabiske lande ønsker frihed og demokrati. I den forbindelse har EU et ansvar for at støtte Tyrkiets vej mod fuldt demokrati, så landet kan fungere som en inspiration for de arabiske lande. Tyrkiet skal derfor fortsætte reformerne på det retlige, økonomiske og menneskeretlige område. Når det sker, skal EU til gengæld holde sin del af aftalen og være åben for et tyrkisk medlemskab.

Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne