Verden kan bestemt være et ondt og farligt sted. Men Steen Hildebrandt og Mogens Lykketoft (S) maler verden alt for sort i deres kommentar her i avisen den 25. oktober. Hildebrandt og Lykketoft skriver, at ”det haster med at ændre kurs, hvis kommende generationer skal undgå ragnarok”.
Den slags dommedagsprofetier er både forkerte og skadelige i sig selv. Verden er faktisk blevet et bedre sted i kraft af frihed, handel, videnskab og nysgerrighed. For første gang i verdenshistorien har vi skabt så megen velstand, at under 12 procent af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Det er et gigantisk fremskridt i forhold til blot 15 år siden. Vi har sikret, at færre børn dør tidligt, og at mennesker generelt lever markant længere. Vi har sikret sanitet og sundhedsydelser til mange millioner mennesker over blot få årtier. Vi har sikret flere børn adgang til både skole- og gymnasieuddannelse, ikke mindst piger.
Det er ikke mine tal. Det er FN’s. Og selvom nogle vil kalde mig en ond liberal, kan de næppe påstå, at FN er del af en neoliberal, kapitalistisk sammensværgelse.
Jeg vil fastholde min optimisme – på et rationelt, veldokumenteret grundlag. Og jeg vil gøre opmærksom på, at dommedagsprofetier i sig selv har skadelige virkninger. De risikerer at få os til at handle overilet og vælge symbolpolitik i stedet for effektive langsigtede løsninger.
Selvom medierne ofte beretter om konflikter og problemer, og selvom man sælger flere aviser på vold og ulykke end på succesfuld bekæmpelse af malaria og tuberkulose, så kan vi godt give hinanden et velfortjent klap på skulderne over udviklingen siden årtusindskiftet. Dér satte FN de ambitiøse mål, Millenium Development Goals, for verdens tilstand i 2015. Vi nåede ikke alt, men vi nåede langt mere, end både skeptikerne og optimisterne havde håbet på.
Hildebrandt og Lykketoft efterlyser nu, at nogle af Europas ledende politikere står frem og ”taler FN’s 17 verdensmål op i stedet for at tie”. Jamen, hør nu her! Det gør vi da allerede!
De 17 nye verdensmål, som alle verdens ledere underskrev på FN’s Generalforsamling i 2015, sætter rammerne for, hvordan verden skal udvikle sig frem til 2030. De gælder ikke blot for udviklingslandene, men for alle verdens lande, der har forpligtet sig til at afskaffe al verdens fattigdom gennem bæredygtig økonomisk udvikling, bekæmpe sult, skabe bedre sundhed, opnå lighed mellem kønnene, forebygge klimaforandringer og så videre. Landene skal udarbejde handlingsplaner for deres nationale indsatser, og vi er allerede i fuld gang.
Jeg mener, at Hildebrandt og Lykketoft sparker en åben dør ind. Men selvom jeg er temmelig uenig i deres sortsyn, er jeg faktisk enig med dem i en række andre betragtninger. For eksempel at klimaet ikke kan ”opsplittes i parceller og hegnes inde”. Og netop derfor er vi nødt til at finde globale løsninger frem for at føre vores egen løsrevne klimapolitik i Danmark. Det gør den unødigt dyr og ineffektiv.
Jeg ser da gerne, at Europa går foran og viser vej, som Hildebrandt og Lykketoft ønsker. De bør dog huske, at Europa ikke kan gøre det alene i en verden, hvor store asiatiske lande som Kina og Indien fylder mere og mere.
Verden har en mangfoldighed af problemer. Klodens opvarmning er et af dem, og jeg er enig med Hildebrandt og Lykketoft i, at det er vigtigt. Men det må netop ikke ses isoleret. Det er for simpelt at gøre klima hovedårsag til fremtidens potentielle krige, konflikter og deraf følgende folkevandring. Mennesker har desværre alle dage kunnet finde på at bekrige hinanden, uden at det skyldtes varme. Overbefolkning, manglende muligheder for at få et arbejde på grund af manglende økonomisk udvikling og så videre er også medvirkende til de kriser og folkevandringer, som vi oplever.
Derfor skal vi også hjælpe de fattigste lande ved at give dem mulighed for at handle. Hvis ikke vi tager imod deres varer, kommer vi til at tage imod deres mennesker.
Vi kan gøre meget for at forbedre forholdene på kloden, både hvis vi arbejder konsekvent på, at verden opnår verdensmålene – og hvis vi arbejder på at udbrede frihandel.
Kristian Jensen (V) er udenrigsminister.