I DEN FORGANGNE UGE trak en kinesisk familie fra Fanø overskrifter. De skulle udvises, selvom de opfyldte kravet om en årsindtægt på 375.000 kroner. Lykkeligvis fik det udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) op af stolen, så afgørelsen ændres.
Anderledes forholder det sig med et andet kinesisk par fra Roskilde. De står til forfølgelse i hjemlandet for deres kristne trosoverbevisning. Men da de ikke når den magiske indtægtsgrænse, bliver de alligevel udvist.
De voksne står til fængsel eller genopdragelse, mens børnene kan imødese en opvækst, hvor de nægtes adgang til studier og ordentlige jobs. I Kina straffer man børn for forældrenes ønske om at tro anderledes end staten.
Spørgsmålet er, om der er forskel på Danmark og Kina. Religion tåles, så længe det ikke står i vejen for staten. Kinesiske dissidenter i Danmark er en hæmsko for at opretholde gode diplomatiske forbindelser og eksportmuligheder med Kina. Kristne, der ikke yder nok til produktionen, er en økonomisk belastning og sendes hjem.
Selv kirkeminister Bertel Haarder (V) prøvede i utvetydige vendinger at få biskopperne til at være mindre ivrige, når det gjaldt omvendelsen af herboende flygtninge. Hvoraf ses det af regeringens politik, at Danmark blev udråbt til et kristent land, når trosfrihed underlægges målet om at kunne returnere så mange som muligt til oprindelseslandet?
At jagten på vækst og velstand står over religion, understregede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) også med sin udtalelse om, at religion ikke må spærre for job. Muslimer skulle tage et arbejde, selvom det indebar kontakt med svinekød eller alkohol. Han kunne lige så godt bede dem om at afsværge deres tro.
Men de samme krav rammer de kristne, der nægter at tage et arbejde i kirketiden om søndagen. Den slags mennesker er en fare for statens jagt på vækst og velfærd, og de nægter angiveligt at lade sig ”integrere” i det danske samfund.
Regeringen har ikke forstået, at udsagnet ”et kristent land” afføder en regning, der skal betales. At kristne værdier som medmenneskelighed, næstekærlighed og ret til at koble ud som fællesskab bare én gang om ugen står over produktion og arbejde.
Det vil gøre Danmark rigere, om de fattige flygtninge ikke blev vurderet på, hvad de kan yde, men på, at de er mennesker med ret til tanke- og trosfrihed.
Stig Grenov, landsformand for Kristendemokraterne, Erantisvej 2, Hørsholm