Vittige røster påstår, at en psykiater sjældent vil spotte en økse i panden på en patient, men vil have fagligt fokus på skizofrenien bag samme pande. Eller at psykiateren dygtigt kan afhjælpe de bipolare op- og nedture, men er blind for patientens voldsomme forstoppelse.
Lignende vittigheder kunne fortælles om borgerne og patienterne selv, som ikke formår at gøre nok for deres fysiske sundhed. Tiden er således ikke til at pege fingre nogen steder hen, men til at gøre noget ved problematikken. Mennesker med psykisk sygdom lever på grund af fysisk sygdom kortere end almenbefolkningen. For borgere med komplicerede psykiatriske lidelser er det i gennemsnit helt op til 20 færre leveår. Noget skyldes øget risiko for selvmord, men 60 procent kan henføres til fysisk sygdom. Det er en kendsgerning, som har pint sundhedspolitikerne og andre længe.
Borgere, der er brugere af psykiatrien, rammes oftere af blandt andet hjerte-kar-sygdom, diabetes, kræft og infektion. Og de har generelt set usunde kostvaner, ryger mere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen.
Denne livsstil skyldes ikke nødvendigvis en svag karakter, men kan nok snarere henføres til livsrammer. Mange psykisk syge mennesker er stærke på deres egen måde, og det, de gennemgår, er ingen søndagsudflugt, men aftvinger respekt. Deres situation er sårbar menneskeligt og socialt, og det reagerer de på.
Dog viser undersøgelser, at de er nøjagtig lige så opsatte som alle andre på at få en sundere livsstil. Men virkeligheden viser, at det er mange sten på vejen for dem. Skal levetiden for mennesker med psykisk sygdom øges, må der derfor findes virksomme metoder til at lette deres vej mod også fysisk sundhed.
Kampen mod underbehandlet fysisk sygdom er aktuel for dem, som er indlagt på psykiatriske centre, og her sker der noget i form af flere lægebesøg, så der tages vare på den fysiske sundhed. Men også for de mange, som går i ambulant behandling, er problematikken vigtig.
Region Hovedstadens pulje for tværsektorielle udviklingsprojekter har netop bevilget Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune 500.000 kroner til et fælles projekt med overskriften ”Din sundhed ved psykisk sygdom”.
I Distriktspsykiatrisk Center på Frederiksberg er tilknyttet 900 patienter, som får ambulant behandling. Alle nyankomne borgere undersøges i dag af en speciallæge i almen medicin. Dette er ret unikt, men helt nødvendigt, både fordi der findes megen fysisk sygdom i gruppen, og fordi psykiaterne generelt er presset på tid.
Hos tre fjerdedele af de undersøgte i det distriktspsykiatriske center vurderes det, at der er brug for yderligere undersøgelse eller behandling for fysisk sygdom. Borgerne henvises til egen læge, men kun i begrænset omfang henvender de sig der og/eller gør brug af relevante tilbud i kommunens sundhedscenter. Kun fem procent får gjort noget ved det.
Projektet ”Din sundhed ved psykisk sygdom” skal derfor udvikle nye og anderledes indsatser. Det kan være en ankerperson; netværk; bedre inddragelse af pårørende; måske ændring af de nuværende tilbud, så de passer bedre til behovet og menneskene; forudsigelighed og tryghed; et større hensyn til borgernes ønsker i et ligeværdigt samarbejde og partnerskab. Jeg venter mig meget af pilotprojektet og ønsker fagfolkene og ikke mindst brugerne af psykiatrien et godt udbytte.
Karsten Skawbo-Jensen (K) er formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg og medlem af Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde samt medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget på Frederiksberg