Ateistisk Selskab: Kritikken af vores buskampagne er underlødig

Domprovst Thomas Franks kritik af Ateistisk Selskabs kampagne er underlødig og mangler dybde, mener talsmand Anders Stjernholm. For Ateistisk Selskab forsøger ikke at provokere, men blot fremme den enkeltes stillingtagen til religiøse spørgsmål

"Hvis en autoritet anser spørgsmål som en provokation, er der tale om en meget svag autoritet. En stærk autoritet kan svare på spørgsmål og håndtere kritik. En svag autoritet forsøger andre metoder – som for eksempel at dæmonisere sin modstander," skriver Anders Stjernholm.
"Hvis en autoritet anser spørgsmål som en provokation, er der tale om en meget svag autoritet. En stærk autoritet kan svare på spørgsmål og håndtere kritik. En svag autoritet forsøger andre metoder – som for eksempel at dæmonisere sin modstander," skriver Anders Stjernholm. . Foto: Andreas Martin.

Domprovst Thomas Frank fra Viborg er ikke er tilfreds med Ateistisk Selskabs seneste ateistiske kampagner, der på en række aarhusianske busser har stillet spørgsmål til troen – blandt andet: ”Hvorfor koster tro noget?”.

Desuden har vi på vores hjemmeside lanceret en tjeneste, hvor man kan blive udmeldt af folkekirken – hvis man selvfølgelig er et voksent myndigt menneske og ikke et tre måneder gammelt spædbarn.

Jeg må understrege, at buskampagnen jo altså ikke er rettet direkte mod folkekirken, men mod alle mere eller mindre troende – også selvom en avisoverskrift muligvis hævder noget andet.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 31. marts beskriver Thomas Frank vores kampagner således:

”På en plat måde besnærer de folk til med et klik at frasige sig betydningen af deres dåb og det valg, deres forældre og de selv senere traf.”

Lad mig irettesætte: Deres forældre traf et valg. Længere er den ikke, Thomas Frank. Ifølge en undersøgelse fra center for kirkeforskning i 2013 ville lige under halvdelen af folkekirkens medlemmer melde sig ind igen, hvis de blev meldt ud i dag og selv skulle foretage valget.

Derefter beskriver Thomas Frank uden videre argumentation vores kampagner som ”mobning”, ”hetz”, ”ynkværdig”, ”dybt asocialt”, samt at vi har en ”misforstået opfattelse af de indsigter, som videnskaben bibringer os”. Derpå motivspekulerer han over, om vi lider af afmagt og mindreværd, inden han kalder folkekirken for en ”institution, som er kendt for at være ikke-voldelig”.

Efter at have læst den parade af tilsvininger klinger den pralende sætning temmelig hult.

Dog vil vi medgive Thomas Frank én ting: Han mener, at vi burde opfordre folk til at konfrontere deres sognepræst med meningen af deres medlemskab. Jamen, det vil vi hjertens gerne opfordre folk til!

Opsøg din præst, og stil ham nogle væsentlig spørgsmål:

Hvor ved du det fra? Når du siger, at Jesus sagde eller gjorde noget bestemt – hvor ved du det så fra? Og hvor vidste den ukendte forfatter, der skrev det i Bibelen, det fra? Og hvordan ved du, at Jesus var i kontakt med en gud? Hvordan ved du, at han har fødselsdag den 25. december?

Vi opfordrer jer på det kraftigste: Opsøg jeres præster, og stil dem spørgsmål.

Men to spørgsmål rammer mig, når jeg ser en reaktion som Thomas Franks på vores kampagner.

1) Hvorfor vil folkekirken overhovedet have medlemmer, der ikke tror? Jeg spiller for eksempel basketball, og jeg orker da ikke at have en holdkammerat, der ikke kan drible eller skyde. Og jeg ville føle mig som et dårligt menneske, hvis jeg tog imod hans kontingentindbetaling, bare fordi han havde glemt at melde sig ud af klubben.

2) Hvorfor ser han kampagnerne som provokerende? Hvis vi ønskede at provokere med vores kampagner, så havde vi kørt på kirkens forbrug af designerlamper og orgler eller de mange skattefordele. Måske havde vi nævnt aflønning af menighedsrådsmedlemmer i en tid, hvor der vist ikke sidder en eneste lønnet formand i en nogen skolebestyrelse. Eller også havde vi kørt på, at der ikke findes beviser for Jesu eksistens, og at vi ikke aner noget som helst om, hvad kirkens påståede messias egentlig sagde og gjorde.

Men vi ønsker ikke at provokere med disse kampagner. Med spørgsmålene på busserne ønsker vi at fremme den enkeltes stillingtagen til religiøse spørgsmål, og med udmeldelse.dk ønsker vi at gøre det at forlade folkekirken så nemt, som det bør være, for dem, der ønsker det.

Alligevel bliver kampagnerne regnet for provokerende. Og det skræmmer mig lidt på folkekirkemedlemmernes vegne. For hvis en autoritet anser spørgsmål som en provokation, er der tale om en meget svag autoritet. En stærk autoritet kan svare på spørgsmål og håndtere kritik. En svag autoritet forsøger andre metoder – som for eksempel at dæmonisere sin modstander.

Så lad mig komme med det for en ateist så usædvanlige som en bøn:

Er der ikke en mere rationel og forstående debattør, der vil i dialog med os ikke-troende? For jeg synes, at Thomas Franks anklager, som han fortsatte i Radio24syv forleden, er underlødige og mangler dybde.

Anders Stjernholm er talsmand for Ateistisk Selskab