I en spalte på forsiden - endda i hele avisens længde - oplyser Kristeligt Dagblad den 4. august, at Selma Lagerlöf (1858-1940) anklages for racisme af den svenske litteraturkritiker Lennart Bromander.
Denne henviser til novellen ”En historie fra Halland”, som Selma Lagerlöf skrev i 1910. Det fører for vidt at gengive handlingen her, men ”En historie fra Halland” kan læses i novellesamlingen ”Trold og mennesker”, som Selma Lagerlöf udgav i 1915.
Med mit mangeårige studium af Selma Lagerlöfs forfatterskab, temaer og symbolik kan jeg ikke genkende Lennart Bromanders tolkning af novellen. Selma Lagerlöf skildrer i ”En historie fra Halland” et kultursammenstød mellem en tater og en bondesøn.
De er hver især rundet af deres kultur, og et forsøg på at leve sammen går grueligt galt. Med stor psykologisk indsigt skildrer Selma Lagerlöf, hvordan bondesønnen opgiver sin fædrene gård for at følge tateren og leve som han. Men det er faktisk tateren, der får bondesønnen til at vende tilbage til rødderne på den fædrene gård.
Bondesønnen indser - takket være tateren - at han ikke kan leve som tateren, ligesom tateren heller ikke kan leve som bonde.
Emnet, som Selma Lagerlöf her tager op i ”En historie fra Halland”, er også aktuelt i dag, hvor vi ser sammenstød forskellige kulturer imellem.
Selma Lagerlöf havde egentlig tænkt sig, at novellen skulle indgå i læsebogen ”Nils Holgerssons vidunderlige rejse gennem Sverige”. Her er temaet at blive menneske igen, og i ”En historie fra Halland” bliver bondesønnen menneske igen, da han vender tilbage til den jord, han er rundet af.
Nanna Drejer, litteraturforsker og Lagerlöf-kender, Præstevænget 30, Svendborg