Som syg forstod jeg, at lægerne ikke kan løbe hurtigere

"Min konklusion er, at selv om de foregiver at forsvare den enkeltes behov for tryghed og et langt liv, så spiller mange af vores politikere på vores frygt og bekymring for sygdom og død på en måde, som både er uovervejet og etisk uforsvarlig," skriver historiker Michael Böss. Arkivfoto.

Da Michael Böss pludseligt blev syg, fik han et blik ind i en sundhedssektor, der fungerer - men kun indtil næste nedskæring eller effektivisering. Nu efterspørger han politisk ærlighed omkring prioriteringerne

REGIONERNE HAR NETOP foretaget en række store besparelser på deres budgetter. Begrundelsen er stigende medicinpriser. Regionspolitikerne foretager således de prioriteringer, som de store partier under valgkampen afviste, der kunne blive tale om.

Alligevel kunne enhver sagkyndig - det vil sige sundhedsøkonomer og læger - fortælle, at det allerede sker i dag. Politikerne foregøgler derfor vælgerne noget, de ikke vil være i stand til at holde. Ja, som de heller ikke bør forsøge at holde. Det vil jeg forklare i det følgende.

For ikke at blive beskyldt for at forholde mig rent abstrakt til det alvorlige spørgsmål, vil jeg tale ud fra egne erfaringer efter en tur gennem ”systemet”. I slutningen af april var jeg en af de danskere, der - efter symptomer i mit urinsvejssystem - fik tilbudt en såkaldt kræftpakke.

Heldigvis bor jeg i Vestjylland, hvor sådanne pakker tilsyneladende fungerer upåklageligt. Onsdag midt på eftermiddagen konstaterede min læge, at der var noget galt. Torsdag middag gennemgik jeg en kikkertundersøgelse. Fredag blev jeg mr-scannet, og mandag fik jeg fjernet en tumor. Tre uger efter blev der foretaget en kontrolundersøgelse. Det viste sig heldigvis, at jeg ikke havde kræft. Til gengæld fik jeg nogle erfaringer, som nu ligger bag min holdning til en sundhedspolitik, som jeg er tilbøjelig til at betragte som usund.

Jeg fik blandt andet en erfaring af, hvor meget det betyder, at personalet på et sygehus har tid til at give patienter med alvorlige symptomer en god behandling. Gennem hele forløbet oplevede jeg mig velinformeret af de fem læger, jeg talte med, som alle havde tid til at informere og lytte. Desuden blev jeg mødt med venlighed og empati af alle personalegrupper.

DET VAR EN SAND LINDRING for en bekymret sjæl, der pludselig kun kunne se nogle uger frem. Samtidig var det en trøst at vide, at det store Holstebro Sygehus - som vil blive nedlagt i 2019 - har Danmarks bedste afdeling for urinvejssygdomme. Min første pointe er derfor, at man kun vil gøre ondt værre for patienterne ved at bede de ansatte om at ”løbe hurtigere” og nedlægge stillinger.

Det gør man som nævnt for at få råd til ekstremt dyr medicin. Vi bliver lovet, at det ikke er her, der vil blive sparet. Men for det første er løftet økonomisk urealistisk i lyset af prisernes himmelflugt. For det andet er det uetisk, fordi det vil gå ud over andre patientgrupper, specielt kronisk og psykisk syge.

Hvis jeg selv havde fået konstateret kræft, ville jeg selvfølgelig have forventet at blive behandlet, også med dyr medicin - hvis der da var udsigt til, at jeg kunne overleve. Men jeg ville finde det uetisk at kræve mit liv forlænget med nogle få måneder, ja, selv et år, på bekostning af andre.

I stedet ville jeg ønske en lindring, som gjorde det muligt for mig at tage afsked med livet og mine kære på en værdig måde. Min anden pointe er derfor, at der selvfølgelig skal prioriteres inden for sundhedsvæsenet. Det ved lægerne. Det ved politikerne. Men der er stemmer i enhver form for utryghed. Det viste valget.

Min konklusion er, at selv om de foregiver at forsvare den enkeltes behov for tryghed og et langt liv, så spiller mange af vores politikere på vores frygt og bekymring for sygdom og død på en måde, som både er uovervejet og etisk uforsvarlig.

Og så behøver de i øvrigt ikke anstrenge sig for at indføre ”patientansvarlige læger”. For det vil kun forlænge ventetiderne. Desuden kan læger udmærket forstå at læse deres kollegers journaler. De er jo højt uddannede mennesker.

Michael Böss er lektor ved Aarhus Universitetet