Uvidenhed og fordomme splitter

Poul Sebbelov (PS) svarer i en kommentar den 30. august på min kronik af 11. august, der var en dybt personlig beretning om, hvorledes jeg igennem Koranen kom til at tro på Gud. Det var naturligvis ikke min hensigt at hverken angribe eller nedgøre kristendommen, og hvis nogen skulle have opfattet det således, beklager jeg dybt. PS har åbenbart følt sig provokeret af nogle af mine udsagn og svarer igen ved at fremføre nogle af de gængse fordomme om islam, som jeg kort vil kommentere: Enhver muslim tror på, at Koranen indeholder den eksakte gengivelse af Guds ord, som det blev åbenbaret til profeten Muhammad. Derfor tror muslimer på Gud, som Han omtaler sig selv i Koranen - og ikke, som PS skriver »som Han opfattes af profeten Muhammad.« Der er ej heller tale om »Muhammads lære.« Koranen/islam skiller sig ud fra Bibelen/kristendommen ved - ligesom jødedommen - at anerkende, at der er flere veje til Gud. Jødedom, kristendom og islam indeholder if. Gud/Koranen i deres oprindelige kerne ét og samme budskab, men forskellige leveregler og ritualer. Gud/Koranen opfordrer til, at vi hver især inden for den trosretning, vi nu vælger, holder os til det oprindelige budskab og de dertil knyttede ritualer og leveregler. Bevæger vi os uden for disse rammer, gør vi os selv til vantro og må bestræbe os på at finde tilbage til den rette vej. Derfor er det ikke et »grundlæggende spørgsmål om sandhed eller løgn«, men om at kende, holde af og efterleve sin tros kerne uden at sætte sig til doms over sine medmennesker - for der er kun én dommer: Gud, og til Ham skal vi alle vende tilbage. Det er bl.a. denne koranske rummelighed, som jeg ikke vil være foruden, og som jeg mener er en forudsætning for fredelig sameksistens mennesker imellem. PS mener fejlagtigt, at der i islam ikke er tale om kærlighed og fællesskab mellem Gud og mennesker - jeg kan kun beklage hans uvidenhed. Koranen taler ikke om, at »Gud skabte mennesket i Sit billede«, men har en lignende formulering, idet »Gud blæser af Sin ruh« (guddommelige energi) ind i hvert eneste foster og dermed giver det potentiale til at udvikle de egenskaber, som også kendetegner Gud: barmhjertighed, mildhed, overbærenhed, værdighed, gavmildhed, omsorgsfuldhed, fredsommelighed, ydmyghed, styrke, retfærdighed, tålmodighed, uselviskhed, besindighed etc. Det er sådanne egenskaber, der kendetegner den oprigtigt troende, og som den enkelte opfordres til at udvikle og bruge til gavn for skabelsen. Holder man sine menneskelige og materielle ressourcer for sig selv, er man vantro slet og ret. Eller sagt med Profetens ord: »Religion er, hvorledes du omgås dine medmennesker.« Mennesket er i stand til, ved Guds hjælp, at nå de højeste tinder - både i dette liv og i det hinsidige - ganske uafhængigt af Jesu lidelseshistorie og opstandelse: Gud/Koranen fastslår, at »mennesket vil bevæge sig fra et (åndeligt) plan til et andet« og »til Ham skal vi alle vende tilbage.« Enkelt, smukt og altomfattende - og efter muslimsk opfattelse en del af den oprindelige kerne i både jødedom, kristendom og islam. PS skriver, at »den kristne tro ikke er afhængig af den menneskelige, ræsonnerende fornuft.« Selv hører jeg til dem, der mener, at tro, fornuft og viden må gå hånd i hånd, og at et budskab ikke kan stamme fra Gud, der-som det f.eks. indeholder oplysninger om naturvidenskabelige fænomener, der åbenlyst strider imod selv den allernyeste viden på dette område. Derfor var hverken Bibelen eller den kristne tro, som den fortolkes af flertallet af kristne i dag, stærke nok til at give mig troen på Gud og på et liv efter døden - uden hvilke livet er både fattigt og blottet for mål og med. PS mener, jeg er »gået over åen efter vand.« Jeg går gerne over tusinde åer for at finde det vand, der bringer mig størst lise uden at skade de af mine medmennesker, der foretrækker vand fra den nærmeste å... Hverken en kronik eller en kommentar kan give et fyldestgørende billede af, hvad islam er - og ikke er. Men skulle nogen være interesseret i at vide mere, er man velkommen til at kigge forbi på www.islamstudie. dk. Der kan man også se utallige eksempler på, hvorledes nogle koranpassager er blevet fortolket vidt forskelligt i tidernes løb. Men at det ligefrem skulle være muligt at legitimere Jesu korsfæstelse ud fra Koranen 4:157, som Henrik Ertner Rasmussen mener (4. september), er dog for mig ganske utænkeligt. Der skal som bekendt en ærlig mand/kvinde til at sælge elastik i metermål! Nøglen til fredelig sameksistens ligger i reel juridisk og økonomisk ligestilling af religionerne. Uden en sådan ligestilling vil det være ganske svært (for ikke at sige umuligt) for mange at acceptere og respektere religiøs og kulturel mangfoldighed - både inden for den enkelte religion og religionerne imellem. Aminah Tønnsen Echammari Gl. Kongevej 167 Frederiksberg