Væremåder og væsen i litteraturen

Tegning: Søren

Tegning: Søren Mosdal

I litteraturen bliver vi igen af evigt samme slags på tværs af alle tider og steder, skriver Jens Smærup Sørensen

Leo Tolstojs roman ”Krig og fred” er på mere end 1400 sider, og jeg kan ikke lige finde stedet, men det står der: ”Som alle indskrænkede mennesker troede hun, at mennesker i forskellige tider er forskellige”.

Hvormed forfatteren vel antydede, at han var af en anden opfattelse, og at den lå til grund for hans fortællinger om denne romans flere hundrede personer. Skønt de tilhørte en anden tid, der, allerede da han blev født, lå langt tilbage og nu kunne tage sig meget fremmedartet ud, så var de altså mennesker af nøjagtig samme slags som hans samtidige og - ville han vove at påstå - som mennesker til evig tid.

Ikke desto mindre satte han store dele af sine righoldige ressourcer ind på at udmale, hvor mærkværdigt de på mange måder tænkte og teede sig dér omkring 1810. Og han satte endnu flere kræfter ind på at tegne alle disse historiske og fiktive figurer som individer, der af læseren må opleves som så vidt forskellige, at fællestræk umiddelbart fortoner sig, så vel indbyrdes imellem dem som mellem vores nutidige og deres fortidige måder at være mennesker på.

Og dog, og samtidig, eller som i et

Læs artiklen til ende
Læs Kristeligt Dagblad ubegrænset i 4 uger. Tegn et uforpligtende prøveabonnement.
Er du abonnent? Log ind her.

Nyhedsbrev

Få de vigtigste artikler om tro, etik og eksistens fra Kristeligt Dagblad.

Kommentarer

Du have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.