Per Ramsdals vejleder har nu vejledt sig selv

Når professor emeritus Theodor Jørgensen anvender udtrykket ”hvad jeg virkelig mente” i sin kronik om opstandelsen, så tyder det på, at det, han tidligere sagde, ikke helt var det, han mente, skriver Nina Skanning

Det er lidt svært for mig i den forbindelse at afholde mig fra at sige, at vejlederen (for Ramsdal) nu har vejledt sig selv og er fremkommet med en længere redegørelse for, hvad han virkelig mener om opstandelsen. Det viser sig at være ikke så lidt, skriver debattør i Ramsdal-sagen.
Det er lidt svært for mig i den forbindelse at afholde mig fra at sige, at vejlederen (for Ramsdal) nu har vejledt sig selv og er fremkommet med en længere redegørelse for, hvad han virkelig mener om opstandelsen. Det viser sig at være ikke så lidt, skriver debattør i Ramsdal-sagen. Foto: Paw Gissel.

Den 18. november 2015 skriver dr.theol. og professor emeritus Theodor Jørgensen i Kristeligt Dagblad under overskriften ”Hvad jeg virkelig mente og mener om opstandelsen” og henviser til sit tidligere interview med Radio24syv.

Theodor Jørgensen blev efter interviewet i et læserbrevsindlæg citeret for at have sagt, at man ikke skal regne med et gensyn med sine kære efter døden, hvilket også fik mig til at komme med indsigelser her i avisen, senest den 6. november.

Når Theodor Jørgensen anvender udtrykket ”hvad jeg virkelig mente”, så tyder denne udtalelse jo også på, at det, han sagde i interviewet, ikke helt var det, han mente. Så er det jo ikke så mærkeligt, hvis der er opstået misforståelser.

Og det er lidt svært for mig i den forbindelse at afholde mig fra at sige, at vejlederen (for Ramsdal) nu har vejledt sig selv og er fremkommet med en længere redegørelse for, hvad han virkelig mener om opstandelsen. Det viser sig at være ikke så lidt!

Nu er der jo ingen af os, som kan vide ret meget konkret om opstandelsen og det evige liv. Men efterhånden er de fleste vist enige om, at det drejer sig om en åndelig opstandelse i modsætning til en fysisk opstandelse.

Og nu får vi så også at vide, at Theodor Jørgensen ikke karakteriserer Jesu opstandelse som en fysisk opstandelse, men at det ikke af den grund rokker ved hans tro på kødets opstandelse. Så nu tror jeg, vi alle kan ånde lettet op i troen på, at vi på den ene eller anden måde kan se frem til et glædeligt gensyn med vore kære.

Theodor Jørgensen skriver videre, at ”jeg mener ikke, at det tema blev berørt dengang” (altså under radiointerviewet) og siger videre ”hvis jeg husker galt, så blev det kun tangeret”. Det er lidt svært at forstå, at et så væsentligt spørgsmål enten kan glemmes eller besvares på en måde, som må siges at være det modsatte af, hvad Theodor Jørgensen så i virkeligheden mener. Men nu er det hele så blevet belyst og opklaret.

Afslutningsvis vil jeg dog gerne sige, at jeg synes, det er lidt unfair af Theodor Jørgensen at beskylde Kristeligt Dagblad for ”med sin journalistiske dækning af sagen at have været med til at øge forvirringen og dermed usikkerheden om, hvad vi skal tro...”.

Tværtimod vil jeg sige, at avisen netop har været med til at bringe klarhed over et meget væsentligt trosspørgsmål ved at give plads til, at der kan stilles kritiske læserspørgsmål. Ellers ville vi jo aldrig have fået at vide, hvad Theodor Jørgensen virkelig mente og mener om opstandelsen, og det må vel siges at være i alles interesse.

Nina Skaaning, pensioneret advokatsekretær, Vasevej 99 A, Birkerød