Vi skal give en undskyldning i for behandlingen af De Vestindiske Øer

Måske skulle vi undskylde os selv for vores selvgodhed og fejhed, da vi i 1917 overdrog øernes befolkning til en uvis skæbne

Det gamle danske fort i Christiansted på St. Croix set fra søsiden. De tidligere Dansk Vestindiske Øer.
Det gamle danske fort i Christiansted på St. Croix set fra søsiden. De tidligere Dansk Vestindiske Øer. Foto: Morten Rasmussen/.

Indlægget er skrevet af Max Ulrich Klinker, der er advokat i Frankrig.

FRA TID TIL ANDEN stiller selvgode mennesker sig hen til bekymringens bål for at finde et eller andet at varme deres kolde hænder ved.

Professor Claus Bryld er en central person i den aktuelle debat om De Vestindiske Øer. Han stiller krav om dansk undskyldning til den nuværende befolkning. Danmark skal undskylde for slaveriets åg.

LÆS OGSÅ: DF: Ingen undskyldning til slave-efterkommere

Måske skulle vi hellere undskylde os selv for vores selvgodhed og fejhed, da vi i 1917 overdrog øernes befolkning til en uvis skæbne.

Et stort ikon i De Radikales historie, politikeren Erik Scavenius, beseglede ø-befolkningens fremtid med sin underskrift på salgsaftalen den 4. august 1916. Nogle måneder senere gennemførte regeringen en vejledende folkeafstemning. Valgmetoden indebar, at regeringen ikke var forpligtet af resultatet, men fortsat kunne gøre, som den havde til hensigt.

Kun hvide måtte stemme. Hverken under slaveriet eller ved salg af øerne ønskede man at høre ø-befolkningens mening. Den radikalt ledede regering ville bare af med øerne for enhver pris, herunder en gedulgt påstand om, at USA tvang Danmark til at sælge. En påstand, der for længe siden er gennemhullet.

FOR MINDRE END 100 år siden generede det ikke danskerne at sælge en del af befolkningen til en uvis skæbne. Til et USA, der endnu ikke havde oplevet Martin Luther King eller Kennedy-brødrene.

Erik Scavenius overdrog ø-befolkningen til et liv på anden eller tredje klasse. Provsten på De Vestindiske Øer, Helweg-Larsen, skrev op til folkeafstemningen:

Vi ved, at staterne er den moderne kulturs lande, hvor de mest himmelråbende uretfærdigheder finder sted, nemlig deres behandling af negrene. Mener man, at hovedopgaven er at hjælpe den indfødte befolkning, så er det et meget risikabelt eksperiment at overgive den til et folk, der er så gennemsyret af racefordomme og så vant til hensynsløs undertrykkelse, som det amerikanske.

Flertallet af os indfødte ønsker at blive under Dannebrog, fordi vi kender den sympati for os og den retfærdighedsfølelse, der hersker i Danmark, skrev en Paul Joseph fra Christianssted.

Ud af den historisk lave valgdeltagelse (i alt 40 procent) stemte 26 procent for salg. 14 procent imod. Nej-stemmerne fordelte sig på Københavns indre by, Østerbro, Gentofte, amterne Vejle, Hjørring og Thisted samt Færøerne. Det vil sige blandt landets rige og fattige befolkning. Det store mellemsegment dem, som vi i dag møder i caffé latte-kulturen, var ligeglade.

Lad os sige undskyld til os selv, inden historikeren Bo Lidegaard kommer med en ny bog, der endnu en gang vil kunne dokumentere, at heller ikke dér gjorde danskerne noget forkert.