Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne. Ja, sådan hed overskriften på forsiden af Kristeligt Dagblad fredag den 12. april. Den måtte give folk det indtryk, at folkekirken ødsler med de penge, den modtager.
Men overskriften er vildledende. For der er stort set ingen sammenhæng mellem kirkernes udgifter og priserne. Hovedparten af udgifterne går nemlig til løn. Det gælder ikke kun det ansatte personale. Det gælder også reparationer og vedligeholdelse, hvor arbejdslønnen spiller en væsentlig rolle. Og da lønningerne stiger mere end priserne, er det logisk, at folkekirkens udgifter må stige mere end priserne.
STOR GRAFIK: Sådan flyder kirkens kroner
Hvis man vil dokumentere, at folkekirken bruger flere penge end før, er man derfor nødt til at sammenligne kirkernes udgifter med lønningerne i samme periode i dette tilfælde 20 år. Og en sådan oplysning kan man ikke finde i artiklen.
I en årrække har embedsmænd fra Kirkeministeriet hævdet, at folkekirken bruger for mange penge, og at menighedsrådene skal gøre en indsats for at rationalisere og spare. Denne henstilling må naturligvis tages alvorligt. Folkekirken må som andre institutioner bestræbe sig på ikke at bruge flere penge end nødvendigt.
Men det er uheldigt, at ministeriet ikke bruger korrekte tal til at bevise sine påstande. Med sine vildledende påstande skaber ministeriet en helt unødvendig modvilje mod folkekirken. Og det er ubegribeligt, at Kristeligt Dagblad kritikløst gengiver ministeriets påstande.
Netop som jeg var færdig med dette indlæg, fik jeg det nye nummer af Kristeligt Dagblad, hvori en vigtig artikel hed Funktionærer strømmer ind i folkekirken. Den hævder, at lønningerne stiger helt uansvarligt igen med den helt urimelige sammenligning med priserne. Samtidig får man at vide, at Kirkeministeriet ikke har gjort sig den ulejlighed at finde ud af, hvilke personalegrupper der er tale om.
TIP OS: Hvad er der galt med folkekirkens økonomi?
En sådan undersøgelse ville måske også have været ubehagelig for ministeriet. For en væsentlig ekstra udgift for menighedsrådene har uden tvivl været udgiften til regnskabsfører. Før i tiden kunne regnskabet klares af medlemmer af menighedsrådet, men Kirkeministeriet stiller i dag så store krav til regnskaberne, at man må få professionelle til at klare opgaven.
Det er helt fint, at Kristeligt Dagblad beskæftiger sig med folkekirkens økonomi. Men det må ske på et bedre grundlag end det, som Kirkeministeriet tilbyder.
Sven Skovmand, forfatter og menighedsrådsformand, Stendyssevej 56, Ørum Djurs